Sprogbrug kan give ledetråde om Trump-kroniks forfatter

Brugen af ordet "lodestar" i en opsigtsvækkende kronik kan være brugt for at forvirre, mener eksperter.

Ritzau
Sprogbruget i en anonym kronik, der blev bragt 6. september i The New York Times, kan måske give ledetråde om, hvem forfatteren er. Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix
Politik 7. september 2018 04:34

Efter at en opsigtsvækkende, anonym kronik om USA's præsident, Donald Trump, onsdag blev bragt i The New York Times, har et af de mest diskuterede spørgsmål været, hvem der kunne være personen bag.

Flere har i den forbindelse rettet opmærksomheden mod det engelske ord "lodestar" - ledestjerne på dansk.

Ordet bliver brugt i kronikken og er også tidligere blevet brugt af vicepræsident Mike Pence. Derfor har flere opstillet teorier om, at vicepræsidenten kunne stå bag kronikken.

I kronikken skriver "en højtstående medarbejder i Trump-administrationen", at der aktivt arbejdes på at undergrave præsidenten.

Men ifølge eksperter kan "lodestar" være blevet brugt netop for at forvirre personer, der ønsker at analysere brevet.

I stedet er det brugen af små ord som (på engelsk) "I", "of" og "but", der kan være nøglen til at finde frem til en forfatter til en given tekst.

- Sprog er en samling af valg. Hvad man siger, hvordan man siger det, og hvornår man siger det. Og der er mange forskellige muligheder, siger computer- og sprogekspert Patrick Juola fra Duquesne University.

Og det er altså tit valget af de helt små ord, der kan give ledetråde.

- Vi bruger dem alle sammen, men vi bruger dem ikke på samme måde. Vi bruger dem ikke i det samme omfang, siger Patrick Juola.

Der er eksempelvis forskel på, hvordan kvinder og mænd skriver. Kvinder har en tendens til oftere at skrive "I", "me" og "you", mens mænd oftere skriver "the", "of", "this" og "that", forklarer sprogekspert Shlomo Argamon.

En politisk ekspert vurderer, at omkring 50 personer i Trump-administration passer til beskrivelsen af forfatteren bag The New York Times-kronikken.

For at spore sig ind på, hvem der kunne være forfatteren, ville det kræve en omfattende analyse af de ansattes tidligere skrevne dokumenter.

Brugen af sproganalyse til at identificere personer blev blandt andet kendt i forbindelse med Unabomber-sagen. Her blev manden bag en række bomber sendt med posten identificeret gennem sit sprogbrug i breve.

/ritzau/AP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...