Sproget er den gyldne nøgle

Vejen til selvstændighed går gennem gode danskkundskaber

HJØRRING:- Vi har ikke helt forstået det der med 50.000 kroner. Kan du ikke prøve at forklare os det, spørger Shohilla Azam en smule bekymret. Og integrationsholdets lærer, Henrik Linde Fink, Sprogcenter Vendsyssel, forklarer, at hvis en indvandrer vil giftes med en udlænding, så skal han eller hun stille sikkerhed for den nye ægtefælle. Shohilla er en af tre tilstedeværende kursusdeltagere, som er kommet til Danmark fra Afghanistan inden for de seneste to-tre år. De andre deltagere i kurset, "Vejen til integration", tæller fem vietnamesere, to fra Sudan, en fra Etiopien og en fra Hong Kong, hvilket vil sige Kina. Ikke nok dansk Alle kursisterne er enige om, at hvis ikke, de bliver gode til dansk, så kan de ikke klare sig på arbejdsmarkedet. En af de vietnamesiske kvinder har drevet cafeteria i en mindre by i halvandet års tid, men det gik ikke. - Jeg ville gerne have kunnet snakke med kunderne, men jeg kunne ikke dansk nok. Derfor tror jeg, de ikke havde nogen grund til at komme igen, siger Son Hong nguyen, og de andre kursister nikker bekræftende. Følelsen af veltilpashed ved en god snak i forbindelse med mad er den samme, hvad enten, man er i Nordjylland, Sudan eller Vietnam. Enkelte andre kursister har arbejdet "i Fisken" i Hirtshals, og det har ikke været særlig vigtigt at kunne konversere noget videre i den sammenhæng. Nu er der ikke mere arbejde, og nu fornemmer kursisterne omverdenens behov for, at de kan tale dansk og forstå det danske samfund. En del kursister er ikke særlig optimistiske omkring udsigten til at kunne beskæftige sig med det, som de gjorde i de lande, de kommer fra. - Det kan godt være, jeg kan flere sprog. Sprog, som ikke mange danskere kan. Til gengæld er jeg ikke særlig god til dansk nu, så jeg kan ikke arbejde som sekretær, sådan som jeg gjorde i Etiopien, siger Rahma Mohamed, og det er et argument, som ikke mindst Saleha Nazahanmohamed kan nikke genkendende til. For hun var journalist i Khabul før hun kom til Nordjylland. - Det er især de deltagere, som har beskæftiget sig med det skrevne ord og med kommunikation, som oplever en stor frustration lige nu i forhold til det med ikke at kunne sproget nok, supplerer Henrik Fink. Sygeplejerske i Sudan To af kursisterne er temmelig afklarede omkring fremtiden, når de kan dansk nok. De kommer begge tilfældigvis fra samme land, nemlig Sudan. Rophina Mark var sygeplejerske, og lige nu venter hun på sine eksamenspapirer, som til sin tid skal godkendes i Danmark. Hendes landsmand, Bashir Ahmad Hassan, arbejdede som miljøtekniker inden for fødevareområdet, og han vil gerne supplere det, han i forvejen kan, måske gå på universitetet. Generelt er kursisterne indstillede på at rejse efter arbejde, hvis de finder noget. Selv om Shohilla mener, at muligheden indebærer visse begrænsninger: - Min mand har arbejde i Sindal, og vores børn går i skole der. Det er dyrt at flytte, og det er ikke noget, man gør, hvis det kun er den ene af parterne, som får arbejde, siger hun og tilføjer, at det derfor kun er de, som ikke har familie, der let kan flytte efter arbejdet. Med på noderne En af kursisterne vil gerne arbejde i Føtex, og han er blevet rådet til at søge ind i en af koncernens afdelinger, som er lidt mere "med" på det med det multietniske, det vil sige: I eller i nærheden af en storby. Så det overvejer han kraftigt. Til november skal kursisterne i seks måneders uafbrudt sprogpraktik på virksomheder. Om de bagefter vil få arbejde, har de en realistisk mening om: - Måske får en ud af ti af os arbejde, vurderer en, og de andre griner og giver ham ret, inden de igen kaster sig over dagens danske tekst:En artikel fra en formiddagsavis omkring den royale skilsmisse.