Sprogets nulpunkt

- Uinteressant, mener vor anmelder. Samlingens forside

- Uinteressant, mener vor anmelder. Samlingens forside

Den meget anerkendte jazztrommeslager Kresten Osgood udgav i 2001 sammen med Jens Bjørnkjær og Søren Kjærgaard albummet "Ikscheltaschel", som også var bandets navn. Her blev sproget til ren lyd, og lyden blev til sprog. Meningsfuld volapyk, kunne man kalde det, og helt helt unikt. I grel modsætning til denne fantastiske cd står Jesper Elvings "Metoj" udgivet på After Hand. Bogen, som har en spiralryg, indeholder 830 digte på kun 68 sider. Hver side består af fire digte i fire kolonner. Hver linje består af et ord, og hvert afsnits længde kan variere. Lad os citere et digt: "ponke sners liba rajkul fonjet snevtel vuffe ríl" Eller man kan læse fra højre mod venstre, hvorefter linien ville hedde "pojker kortel gavtel ponke", men det bliver det jo ikke meget bedre af. Efter sigende skulle denne "særegne lydpoesi" køre sprogets semantiske værdi ned til et "nulpunkt", og på den måde lykkes forehavendet jo egentlig ganske godt. Problemet med en sådan sproglig happening er, at den er uinteressant, en letkøbt tour de force i en litterær verden uden antydning af værdier og kvalitativ forskelssætten, og hvor ethvert tiltag gøres til vare og bedømmes ud fra den hype, der kan piskes op om den. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Jesper Elving "Metoj" 68 sider, 160 kr., After Hand

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.