Tyverier

Sprutkup hos Statoil

Fire Europaller med øl, sodavand, vin og spiritus stjålet i Støvring til samlet værdi på mellem 15- og 25.000 kr.

Fire Europaller med øl, sodavand, vin og spiritus blev udbyttet ved et indbrud i et lagerlokale hos Statoil på Hobrovej 58 i Støvring. Indbruddet er sket i tiden mellem den 31. december og 4. januar, hvor gerningsmændene opbrød porten til lagerlokalet og efterfølgende åbnede den indefra. Indehaver af Statoil i Støvring gennem de sidste 15 år, Rene Bjerregaard, vurderer umiddelbart, at der er stjålet varer for et samlet beløb på mellem 15.000 og 25.0000 kr. - Men det præcise tal vil vise sig, når vi nu engang har fået det hele talt op, påpeger han. Rene Bjerregaard havde grundet aktuelle afgiftsstigninger med virkning fra 1. januar købt stort ind op til nytår af våde varer. - Det tror jeg gerningsmændene har været klar over på en eller anden måde. Måske er det Østeuropæere, og ifølge politiet er jeg ikke den eneste med en servicestation, der har været udsat for indbrud her omkring nytår. Men alligevel er det rigtig træls, selv om det kun er sket to gange inden for de sidste fem år, tilføjer han.