Spydig ordflom

Mit indlæg angående Peter Michael Lauritzens synspunkt har afstedkommet en ny svada fra hans side om Dansk Folkeparti, "De sande finner" og østrigske FPÖ. Meningen med det hele er en fornyet advarsel mod "forbenet nationalisme".

Disse ytringer skal jeg ikke kommentere, da de intet har med mig at gøre. Jeg er ikke nationalist, hvilket også ville være besynderligt, eftersom mit professionelle virke har været at beskæftige mig med sprog, kultur og litteratur i tre forskellige europæiske lande. Jeg er heller ikke medlem af DF eller har nogen som helst intentioner om at blive det. Ej heller har jeg nogen aktier i "De sande finner" eller FPÖ. Jeg vil derfor udelukkende kommentere de bemærkninger, som Peter Michael Lauritzen beærer min ringe person med. Disse bemærkninger består udelukkende af en spydig ordflom indeholdende det postulat, at mine "fakta er fiktion". Karakteristisk nok er der ingen konkret påvisning af faktuelle fejl i mit indlæg, ingen konkrete argumenter overhovedet. I det lys er udtalelsen om "virkeligheden som alle påstandes prøvesten" nærmest komisk. Peter Michael Lauritzens argumentationsform er imidlertid blevet særdeles udbredt i en vis selvbestaltet europæisk "elites" argumentationsform: har man ingen konkrete argumenter, kan man jo altid svine modstanderen til. Og slår det ikke til, har selvsamme "elite" sørget for, at der findes juridiske gummiparagraffer, som kan kriminalisere meninger og personer, man ikke kan lide. Eller også kan man ramme folk på deres erhverv ved at afskedige dem eller på anden vis tvinge dem fra deres poster, som det i Sverige skete for militærhistorikeren Stellan Bojerud og i Tyskland for Thilo Sarrazin, da denne havde udgivet sin bog "Deutschland schafft sich ab". De tilstande og udviklingstendenser, som kan konstateres i Tyskland, er i større eller mindre grad de samme i hele Europa, og titlen på mit indlæg for nylig kunne derfor også med en let omskrivning af Sarrazin have været "Europa schafft sich ab". Det er tydeligt, at min og Peter Michael Lauritzens opfattelse af, hvad Europa er, hvad Europa burde være og ikke mindst, hvad der er virkelighed, er så forskellig, at enhver fornuftig samtale er umulig. Da bliver der kun mudderkastning tilbage, hvad Peter Michael Lauritzens bemærkninger til mig er et glimrende eksempel på. Da jeg foretrækker argumenter frem for mudderkastning, skal jeg hermed meddele, at dette indlæg er mit absolut sidste i denne sag, uanset hvad Peter Michael Lauritzen så end måtte finde på af "morsomheder" om mig eller andre.