SR bag ødelæggelse

Rasmus Prehn er utvivlsomt en meget dygtig og kompetent politiker.

Han mestrer for det meste den politiske skyttegravskrig som blandt andet indebærer, at den ene part - modstanderen - altid skal fremstilles lurvet og sortsværtet og den anden part englelig og hvidfarvet, men han burde dog i en sag, hvor det ikke gælder en sort-hvid politikerkrig kunne erkende, at folkeskolen, som den er indrettet i dag, er et socialdemokratisk/radikalt værk, og at denne politiske fløj derfor må bære en væsentlig del af skylden for det faglige lavniveau, som Danmark er målt til at befinde sig på nu. Det var faktisk en socialdemokratisk undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, der fik afskaffet vores bedste folkeskole nogensinde, nemlig realskolen, for i stedet for at indføre en udelt skolekarikatur, hvor "ingen med skolens hjælp må lære, hvad alle ikke kan lære". Der forekom i hvert fald ikke nogen socialdemokratisk/radikal andel i den modstand, der ellers forefandtes mod denne skoleødelæggelse, og som i første omgang hindrede ministeren i at fuldføre sin politisk bestemte ødelæggelse i 1975. Modstanden mod skændigheden forekom i hvert fald i en grad, så ministeren var nødt til i første omgang at lade sig nøje med en overgangsskole som niveaudelt for ganske enkelte fags vedkommende. Hvis Prehn nu mod forventning til en begyndelse vil vedgå denne socialdemokratiske/radikale misgerning, så er vi vel igen på vej ned på jorden. Og herfra er det selvfølgelig politikernes og hermed Prehns ret til som rigtige partisoldater at gøre verden til en sort-hvid slagmark og udkæmpe slagsmålet om, hvem der siden har sparet på folkeskolen og hvorfor. Og hvem der har gjort dette af ren ondskab, eller som måske har været tvunget hertil af ydre årsager, som kan ses som yderst virkelighedsnære og jordbundne, men som Prehn ser bort fra i sin helt egen form for himmelflugt. Jeg tror faktisk slet ikke, at jeg noget sted har ytret noget om, at der "ikke skulle være nogen sammenhæng mellem antallet af skoletimer og elevernes indlæring". Hvor har Prehn dog fundet belæg for en sådan påstand? Men det skal da være ham tilgivet. Han er jo politiker og skal vel have lov til at agere enøjet som en sådan. Derimod har Prehn ret i, at det i min optik alene (eller næsten alene) er spørgsmålet om niveaudeling, der definerer om folkeskolen får muligheden for igen engang at komme i nærheden af en succes. Det er i hvert fald indretningen som udelt, der hidtil har sikret skolens manglende succes. Og det er også den socialdemokratisk/radikale fløj, der mest ivrigt har talt for en bibeholdelse af denne skoleform selv efter de sidste helt katastrofale PISA-målinger. Og til det formål har man fabrikeret en ret vanvittig tese, som man oven i købet uden synderlig jordforbindelse har gjort forskningsbaseret, om, at det faktisk - det vil her sige uden at skele til PISA og andre generende målinger - er i disse højst uensartet sammensatte udelte klasser, at såvel bogligt svage og dygtige lærer bedst.

Forsiden