EMNER

SR-løsning ude - afløst af S-SF-R?

REGERING Mens i det mindste nogle socialdemokrater drømmer om at få banet vejen for en SR-regering efter næste valg, er vælgerne helst fri. Faktisk er kun hver sjette socialdemokrat interesseret i en SR-konstellation, viser en af de nyeste meningsmålinger. Til gengæld virker der til at være helt anderledes fodslag blandt såvel socialdemokrater som radikale for en bred S-SF-R-regering. Dén kan ikke færre end 59 procent af de radikale vælgere støtte. Det samme kan 53 procent af socialdemokraterne. Så måske var det mere ærligt - når dén dag oprinder - at gå til valg på netop S-SF-R-løsningen. Så ved vælgerne også, om de ønsker en på mange måder radikalt anderledes regering - eller om de er parate til at give den siddende regering plus støttepartiet Dansk Folkeparti endnu op til fire år mere.