SSB mod oprykkere

STORVORDE:Rico Christensen er tilbage på bekostning af Henrik Lydholm, når SSB-Storvordes serie 2-hold i fodbold i eftermiddag tager imod IK Frem Sønderup-Suldrups oprykkere. SSB-træner Ole Kristensen håber, at hans hold kan rejse sig efter weekendens ærgerlige 2-3-nederlag i lokalderbyet mod Vaarst-Fjellerad BK. Dagens to hold har tre point hver, og de er alle hentet mod B 52-AFC fra Aalborg. Som optakt til sæsonpremieren vandt SSB en testkamp 4-3 mod Suldrup-mandskabet.