SSB-sejr sikrede forbliven i serie 2

} LOKALBRAG: Det blev primært de såkaldte dødbolde, der afgjorde lokalopgøret i serie 2 mellem Kongerslev og SSB. Således vandt SSB 6-1 efter at have scoret fire af målene efter dødbolde. - SSB vandt fortjent kampen. Vi snorksov i flere situationer og det straffede SSB prompte. Vi havde også vores chancer, men den sidste halve time så vi ikke godt ud og det var tydeligt, at SSB havde mest at spille for, siger KIFs træner, Peer Kristensen. - Nu er vi endelig fri af nedrykningen og kan spille den sidste kamp uden nerver, udtaler SSB-træner Ole Kristensen. } ANDAGT: Onsdag 20. oktober holder korshærs- og arresthus-præst Lena Bentsen andagt i Gudum Kirke. Herefter går turen til det nærliggende Gudum Forsamlingshus, hvor Bentsen vil berette om sit arbejde i Kirkens Korshær. } UDE AF POKALEN: Serie 3-kvinderne fra Kongerslev IF's håndboldafdeling kan nu koncentrere sig fuldt og helt om vinterturneringen. De er definivt færdige i pokalsammenhæng. Først blev de sendt ud af landspokalturneringen efter 7-30 mod Nibe HK fra jyllandsserien. Herefter overgik KIF'erne til Jydsk Cup's 1. runde, og her har de netop spillet i Frejlev-hallen og tabt 5-6 mod St. Restrup IF, der forlod landspokalturneringen efter 11-13 mod Jetsmark HK's serie 1-hold. } FORENINGER: Byrådet har besluttet at halvere foreningernes lån i klubhuse. Det har to formål. Dels for at spare cirka 170.000 kroner i årlige renteudgifter, hvor 75 procent af disse bliver dækket af kommunen samt: - Vi håber, at i stedet for at jagte penge, så kan foreningerne nu jagte frivillige ledere i stedet for. På den måde kan man få lavet nogle flere aktiviteter i klubberne med de frigivne ressourcer, håber Lars Peter Frisk (UP), kulturudvalgsformand. I øvrigt stillede den tværpolitiske liste forslag om at halvere foreningernes gæld sidste efterår i forbindelse med budgettet for 2004.