Ssshhh!

Vi larmer som aldrig nogensinde før og dør tidligt af støjen. Men hvorfor er tavsheden så pinefuld, at vi ikke kan holde mund?

Klokken tre i nat vågnede jeg til lyden af en rendegraver. Og ud af mine bulnede øjne så jeg en orange vest, der i det spotbelyste mulm humpede sig vej gennem fortovet på nakken af et skramlende, asfaltædende udyr. Det var nogle telefonkabler, der ikke kunne vente. Og en rendegraver fra eller til er jo heller ikke det store at snakke om, når lastvogne, pølsevogne, barnevogne og lydpotløse motorcykler hver dag krabber sig ind gennem ruderne. Men klokkeslættet, timingen. Det var da noget eksotisk, synes jeg. For vi har jo bestemt os til, at der skal være stille, når vi sover. Og hvis vi ikke engang kan regne med det - hvor kan vi så finde det berømte tyste tomrum, som hoteller, restauranter, ejendomsmæglere og fremtidsforskere udråber som den nye store luksusvare på linje med havudsigt og spabad? Tag ind i en kirke, lyder et af rådene. Hvad med en hvilekupé, et bibliotek eller en dykkertur? Nej du. Tag til Anholt og gå helt ud i ørkenen, der er stille. Eller hvad med en kirke i Anholts ørken? Eller en dykkertur i sandet derude? Ja, ja, ja. Hvad med bare at holde mund et øjeblik venner og lade os prøve i al stilfærdighed at definere begrebet, før vi kaster os ud i at opleve det. For det er faktisk ikke det nemmeste i verden, og de fleste kloge hoveder mener, at der med begrebet blot forstås fraværet af støj - hvad det så end er. - Der er mere støj i samfundet, end der har været før, siger Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning. - Vi lever i et kommunikationssamfund, hvor lyd er en væsentlig kommunikationsform i forbindelse med elektroniske medier. Ofte er det sjovt og positivt. Men min lyd kan være din støj. Og det er det, der er problemet. Stilhed gør nervøs Fraværet af uønskede lyde kan altså være en definition på stilhed. Og med stigende trafik og eksplosionen i antallet af hjælpemidler har vi mulighed for at skabe rigtig meget larm. Derfor arbejder flere danske virksomheder med at lave aktiv støjdæmpning med maskiner, der kan opfange lyden af alt fra ambulancer over smalltalk til bippende apparater og sende modbølger af sted, der dæmper lydene ved at udligne dem. Et af firmaerne er Maysound fra Vejle, der er blevet så dygtige til at lave stilhedsrum, at de har fået en aftale med danske hospitaler om fra efteråret at levere første version af en maskine, der med tiden skal kunne spille beroligende musik, mens den camouflerer og dæmper udefrakommende uønskede lyde. Maskinen konstruerer et usynligt rum rundt om patientens pude og kan sortere de lyde fra, som er irrelevante og uønskede for patienten. - Det er meget bevidst, at vi går ind i hospitalsverdenen, fordi det ellers hurtigt kunne blive en slags tv-shop gimmick. Men hvis forsøgene på hospitalerne giver gode resultater, kan vi også gå ind i andre miljøer som åbne kontorer eller lave lydzoner i byerne, siger direktør Lau Kirstein, der ikke mener, at absolut stilhed bør være det endelige mål, fordi mange mennesker ganske enkelt bliver stressede af for meget stilhed. - Der findes masser af eksempler på, at mennesker ikke kan sove uden baggrundsstøj. Derfor er målsætningen for os at lave et støjende og stressende miljø om til noget afslappende, siger han. Pointen - at stilhed stresser os - er måske en af de væsentlige årsager til, at vi larmer så meget. De fleste kender frygten for pinlig tavshed på en blind date eller hos svigermor den første aften og fornemmelsen af, at munden derfor får sit eget liv. Og de fleste har muntret sig over det aldrende ægtepar i hjørnet af cafeteriet, der har brugt alle ordene og som skal hjem og skrue op for Hammerslag for at holde sig i live. Men man kan ikke sige noget om hvor balanceret, rolig eller ligefrem kedelig en person er ved at måle på stilheden, mener filosoffen Morten Albæk. - Fordi et menneske er ganske stille og intet siger, er det jo ikke lig med, at personen ikke er ved at eksplodere inden i. Og man kan ikke måle et menneskes ro i sjælen og eksistentielle balance ved, hvor lidt eller meget han siger, men alene på substansen af det han siger, siger han. Men vi vil for alt i verden ikke ende i kedsommelig stilhed, og plaprer derudaf for at undgå det. - Danskerne taler langt mere i dag end for 50 år siden. Paradokset er bare, at vi aldrig har været så dårlige til at samtale, som vi er nu, siger Morten Albæk og fortsætter: - Der er forskel på at æde og spise, at se og glo ligesom det er forskel på at tale og samtale. Når du æder i stedet for at spise, fortærer du din mad uden at smage på den. Og når du taler fremfor at samtale, gør du det alene for at andre skal høre DIN historie og skal mærke, at DU er i live. Og når man taler for at få opmærksomhed, så skal der jo tales højt og længe, og det er dette forhold der gør, at det moderne menneske støjer så uforholdsmæssigt meget. Morten Albæk mener dog, at vi skal være varsomme med at fejre stilheden foran flimmerkassen. - Det vil være fuldkomment vanvittigt at gøre det. Alle mennesker, også dem der har kendt hinanden i en evighed, har behov for at forny deres kærlighed, deres venskab og deres relation, og det kan kun ske gennem den gensidigt oplysende samtale. Med andre ord er der ganske mange parforhold, der er ved at dø i stilhed. Stilhed i fællesskab Sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør er enig i, at samtalen er vigtig. Hun tror, at de fleste er ved at være trætte af muzak og andet unødvendigt støjtapet, og hun mener, at den lyttende stilhed er væsentligere end nogensinde før, men: - Stilheden for stilhedens skyld har jeg svært ved at forholde mig til som en værdi i sig selv. En pæn porcelænstallerken er heller ikke en værdi i sig selv. Det er, hvad vi kommer på den, der betyder noget, siger hun og kommer med et eksempel fra sin egen verden. - Stilheden i en kirke kan være tom og kedsommelig, og jeg har selv siddet stille i en kirke og kedet mig enormt. Det er ikke til at holde ud. Men fællesskabets stilhed - det at være optaget af andet end sig selv - er vigtigt. Vi har brug for en lyttende stilhed. For hvis ikke man lægger øre til, bliver man ikke klogere på sig selv eller sine medmennesker og får ikke udvidet sin horisont. Det at kunne lægge øre til og i stilhed at lade sig noget sige er væsentligt. Fremtidsforsker Carsten Beck er overbevist om, at tavshed blot er en social konvention, som opfattes forskelligt fra person til person, og som kan ændres til ikke at være pinefuld, hvis vi vil det. Han mener, at støjen blot er en naturlig udvikling. - Vi har sikkert altid larmet. I gamle dage har det været meget smart, fordi man kunne kommunikere, at der kom et rovdyr. Så lyd er godt og vigtigt, siger han. - Men når man begynder at snakke om ro og stilhed, så er det, fordi der er for meget stress og jag, og fordi verden bevæger sig for hurtigt. Det er en naturlig modtendens, at man har behov for nogle pauser eller i det mindste oplevelsen af at være i kontrol, og så køber man for eksempel en Ipod, som et forsøg på at være i kontrol med, hvad der kommer ind i ørene. Men ifølge Carsten Beck er der ingen udsigter til at larmen forsvinder og rendegravere klokken tre om natten uddør. Støjen i det offentlige rum er her for at blive, men vi er først lige gået i gang med at tale om det. - Vi lever i starten på en ny tid. For vi er stadig ved at finde ud af, hvilke måder det er i orden at bruge vores teknologiske isenkram på, og hvornår man for eksempel kan have sin mobiltelefon tændt og sin Ipod skruet op på hundrede, siger han og efterlader altså et lille håb til folk med hang til nattesøvn. Og nu vil jeg så tie stille og lade dig opleve stilheden.