Tyverier

St. bededag ødelagt af indbrud

Tyve benyttede helligdagen til at tømme et hus i Aars for værdier.

Ejerne af en privatbolig på Solvænget i Aars fik en trist afslutning på store bededag, idet deres hus blev besøg af indbrudstyve. I tidsrummet fra klokken halv seks om aftenen til et kvarter efter midnat, brød tyvene ind i huset via et opbrudt vindue. Fra huset stjal tyvene en mobiltelefon, et digitalkamera, diverse smykker og et mindre kontantbeløb.