St. Brøndum IF - Aalborg KFUM3 = 12 – 7

Aalborg 1. december 2004 05:00

St. Brøndum IF's pige lilleput hold tog imod holdet fra Aalborg KFUM3. Begge hold var fra starten opsat på at spille håndbold. St. Brøndum IF lagde sig hurtigt i spidsen og førte kampen hele første halvleg, som blev spillet i et godt tempo. 1. halvleg endte 7-3, så St. Brøndum IF gik til pausen med troen på en sejr. Anden halvleg startede lidt trægt, men efter et stykke tid kom der gang i det gode spil igen. Alt i alt var det en forrygende god kamp, hvor begge hold viste godt spil og fightervilje. Kampens resultat blev 12-7 til St. Brøndum IF. Målscorere for St. Brøndum IF's var Maiken Nielsen, 6 mål, Cecilie Nielsen, 2 mål, Rikke Morell, 2 mål og Amalie Baisgaard, 2 mål. Ugens Small Star blev Amalie Baisgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...