Trafikulykker

St. tv.

To skæbner krydsede spor

ØGADEKVARTERET:I stuen til venstre bor 33-årige Morten og 29-årige Mette. De hedder begge Christensen. Der gik ikke længe fra de mødte hinanden på nettet for et par år siden, til navnefællesskabet var en realitet. - Jeg tror på skæbnen, forklarer Morten, der gennem sit arbejde har været udsendt til Kroatien og Makedonien. Der har han haft tid til at lære de forskellige mødesteder i cyperspace at kende. - Jeg tjattede med flere piger – og mødtes også med nogle af dem efter jeg kom hjem. Pludselig en dag dukkede så Mettes profil op. Hun boede alene med sønnen Andreas og følte, efter at være sluppet ud af et voldeligt forhold, sig langt om længe rustet til at møde en ny mand. - Det tog mig lang tid at komme over det traumatiske forhold til Andreas` far. I flere år havde jeg således koncentreret mig om min søn, og nettet er en fantastisk måde at mødes på, hvis man ikke gider hænge i en bar eller er alenemor. Morten er fiskerdreng fra Hirtshals og ansat i eskadrille 7-26 på Flyvestation Aalborg. Værnepligten blev indledt som 18-årig, og bortset fra en kort tur på havet har han holdt ved i værnet. Mette har stået i butik. Det meste af tiden i en bagerbutik. Hun er født i København og voksede op i Århus. Som 18-årig rykkede hun til Aalborg, da hendes mor fik arbejde i byen. Familien er alt Inden længe rykker den lille familie her i stuen til venstre, der i 2003 blev forøget med datteren Emma, til egen ved Karup. - Min eskadrille skal lukkes. Det er jeg ked af, for det er som min anden familie. Heldigvis er Mette meget forstående, så hun sagde med det samme, at jeg blot kunne søge indenfor landets grænser, så skulle hun nok flytte med. Jeg har en kollega, der er ved at bygge nyt hus i Pandrup, det er ikke så sjovt, siger Morten. - Jeg har prøvet så meget i mit liv, så hvorfor ikke. Jeg håber bare på, at vi kan holde sammen på familien. Det betyder alt i mit liv, hvor jeg har prøvet at leve i et mareridtsagtigt forhold, har været gennem to fødsler med dødfødte børn og svævet mellem liv og død efter en trafikulykke. Når man på den måde har haft døden på nærmeste hold, så sættes tilværelsen i relief, forklarer Mette. Morten nikker og forsøger at stoppe pilfingeren, der godt lige vil mærke den håndterbare båndoptager midt på det lave stuebord. Imens fortsætter Mette: - Mit andet dødfødte barn fik jeg lov til at gå rundt med i tre dage, inden de satte fødslen i gang. Havde jeg ikke truet med at gå til pressen, så havde de ladet mig gå endnu længere, fordi det var i juletiden. Det kostede mange lange samtaler før parret kom videre. Mortens udsigt til faderrollen var sat på stand by. - Det er grotesk, men Mette var en fantastisk støtte for mig. Hun havde prøvet det før, og kendte til alle de ting vi skulle igennem. Jeg fulgte bare med, erkender Morten, der ikke har glemt mareridtet men drømmer om fremtiden. Fred og ro - Vi skal finde et sted, hvor vores børn kan vokse op i fred og ro. Et sted, hvor de selv kan rende rundt ude i haven. Vi skal finde et sted i nærheden af Karup, hvor Mette kan lide at være, da jeg højst sandsynligt med mellemrum bliver sendt ud i verden. Makedonien, Balkan, Afghanistan? - Det kan være hårdt at tænke på, men jeg vidste det på forhånd, siger Mette, der dog ikke er skræmt ved udsigten til at Morten får flere barske oplevelser med i rygsækken. - Det er anderledes og kan være slemt. Men det er med til at udvikle mig som menneske, mener Morten og forsøger ikke at skjule, at han ser frem til nye eventyr på den konto. Mette har ingen udlængsel – overhovedet. En tur til København og parrets fælles rejse til Paris stiller fint hendes behov. - Men det har nu også været svært at rejse med Andreas, der har haft det med at gå helt amok. Han har betalt en høj pris for sin fars opførsel. Men nu er vi ved at finde en form, noterer hun og drømmer om et rækkehus, et arbejde i en butik, en glad mand og raske børn. - Mere kompliceret behøver livet såmænd ikke at være, tilføjer den unge kvinde. - Du kan sige, at vi er ved at have bygget et fundament for familiens fremtid op. Vi ser faktisk frem til at komme væk fra Aalborg og alle de dårlige ting i vores liv. Vi ser frem til at starte på en frisk, fastslår Morten.