EMNER

Stadig et meget ømt punkt

For lidt over et halvt år siden blev Helle Thorning-Schmidt valgt til ny formand for Socialdemokraterne med en åbenlys programerklæring om at ville lægge en dæmper på de værste uoverensstemmelser blandt folketingsmedlemmerne i landets næststørste politiske parti. Dengang lød det meget målbevidst, at det handlede om at få den siddende regering forhandlet ud af regeringskontorerne og væk fra magten. Og dengang lød det endog særdeles sejrssikkert fra den nyslåede formand: "Jeg kan slå Fogh". I dag er det fortsat småt med såvel forhandlinger ud af regeringskontorerne som dét med at slå den siddende statsminister, efter at partiet har trukket sig ud af de videre forhandlinger om en integrationsaftale, der bygger på et lovforslag, som Socialdemokraterne - ifølge et ledelsesmedlem, Henrik Sass Larsen - kun kan stå 98 procent bag. Først og fremmest er partiet højst utilfreds med, at der i aftalen ligger en hensigt om at tage kontanthjælpen fra folk, der ikke er i stand til at leve op til et krav om at arbejde i 300 timer på to år. Og ikke nok med, at Socialdemokraterne har trukket sig ud af forhandlingerne - eller i egen optik har følt sig smidt ud fra dem. De allerseneste dages ballade har også højst overraskende fået Anne-Marie Meldgaard til at trække sig tilbage som partiets udlændingeordfører. En melding, som hun åbenbart ikke har givet til partiledelsen direkte, men via TV-Avisen - en fremgangsmåde, der ikke ligefrem tyder på den højeste grad af kommunikation inden for partiet. Uanset hvad man i øvrigt måtte mene om Socialdemokraternes bevæggrunde for at fjerne sig fra den integrationsaftale, som partiet indgik i sommer med regeringen og Dansk Folkeparti, så kommer man ikke uden om, at selve udlændingeområdet stadig er et overordentligt ømt punkt for partiet. Og så længe kursen på dét område ikke er langt skarpere streget op, skal Helle Thorning-Schmidt såmænd ikke undre sig over, hvis endnu flere vælgere flygter over i det parti, som siges at have taget særligt mange socialdemokratiske stemmer og vælgere, nemlig Dansk Folkeparti, som jo står for den rene vare. På godt og ondt.