Hobro IK

Mistrati: - Stadig et stykke til toppen

Hobro kom ned på jorden med søndagens nederlag

Vito Hammershøj-Mistrati var ikke tilfreds med første halvleg. Foto: Peter Mørk

Vito Hammershøj-Mistrati var ikke tilfreds med første halvleg. Foto: Peter Mørk

FODBOLD:Hobro IK tabte stort i søndagens udekamp mod FC Midtjylland, der sejrede med hele 5-1 - på tre scoringer af Alexander Sørloth.

Hobro ligger dog stadig på andenplads i Superligaen efter en flot sæsonstart, men holdet lærte noget af søndagens deroute.

- Vi synes selv, at vi er et godt hold, men i dag fik vi set, at der stadig er et stykke op til de bedste hold i Danmark, siger Vito Hammershøj-Mistrati.

Han var ligesom træner Thomas Thomasberg især utilfreds med første halvleg, hvor holdet slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen og virkede kyst af hjemmeholdets høje pres.

- Jeg står med en meget flad fornemmelse, og jeg synes ikke rigtigt, at vi kan se os selv i øjnene efter den præstation. Vi var slet ikke gode nok, siger midtbanespiller Vito Hammershøj-Mistrati efter nederlaget.

- Vi må erkende, at vi kom op imod et hold, der især fysisk virkelig var meget bedre end os. I første halvleg tror jeg ikke, at vi er i stand til at sætte tre sammenhængende afleveringer sammen, og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst