Stadig fængslet efter volds-turné

Østjysk par skal sidde fængslet frem til 29. juli - de er fortsat sigtet for drabsforsøg i Løkken

Parret havde været på Pakhuset i Løkken, inden de kørte en nordmand ned. Umiddelbart efter påkørslen var han i livsfare. Arkivfoto: Michael Bygballe

Parret havde været på Pakhuset i Løkken, inden de kørte en nordmand ned. Umiddelbart efter påkørslen var han i livsfare. Arkivfoto: Michael Bygballe

HJØRRING:En 27-årig mand og en 23-årig kvinde har mandag eftermiddag i Retten i Hjørring fået deres varetægtsfængsling forlænget frem til 29. juli.

Parret, der stammer fra Aarhus-kanten, blev fængslet første gang 3. juni efter en særdeles voldelig nat i badebyen Løkken.

Poltiet mener, at de to bevidst kørte ind i en 48-årig nordmand bosat i Løkken, da de i hast forlod Diskotek Pakhuset. Derfor er de sigtet for drabsforsøg. Nordmanden var på et tidspunkt i livsfare.

Parret er også sigtet for grov vold, blandt andet fik en mand smidt en 11 kg tung gasflaske i hovedet.

Mandagens fristforlængelse skete på skriftligt grundlag - det vil sige, at ingen af de sigtede behøvede at møde frem i retten mandag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.