Skolevæsen

Stadig flere betaler for hjælp til lektierne

Der er stor efterspørgsel på privat lektiehjælp

Foto: Peter Broen
Foto: Peter Broen Peter Broen

AALBORG: Det bliver mere og mere populært at betale for privat lektiehjælp - både for elever i gymnasiet og i folkeskolen, oplyser DR Nordjylland.

Firmaet MentorDanmark har udbudt lektiehjælp siden april og har allerede 800 elever på landsplan - både fra folkeskole og gymnasium. I august åbnede Mentor Danmark en afdeling i Aalborg og har allerede 70 elever og 28 undervisere ansat. Her er det cirka halvdelen af eleverne, der går i folkeskole.

Firmaet My Academy, der også udbyder privat lektiehjælp, er på ét år gået fra at have 200 elever til at have 600 elever her i Danmark. Efterspørgslen er så stor, at firmaet nu planlægger at åbne kontorer i Aalborg, Odense og Aarhus.

Det er ofte universitetsstuderende, der står for undervisningen i de private firmaer. En privat time koster typisk mellem 200 og 300 kroner.

Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, kalder det for bekymrende, at flere og flere vælger at betale private firmaer for hjælp til lektierne.

- Det er jo et tegn på, at der ikke er nok hjælp i folkeskolen, siger hun.

Niels Egelund, der er centerleder ved Danmarks Pædagogiske Institut, er enig:

- Der er stadig en del folkeskoler, som satser relativt meget på trivsel og knap så meget på det faglige. Så der er altså brug for en opstramning visse steder, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden