Aalborg

Stadig ingen kontanter

{ AALBORG: Langt de fleste af pengene til den nordjyske vækstpakke på 200 millioner kroner er efterhånden bevilget, men stadig er der ikke kommet så meget som en krone til udbetaling. Det oplyser Tina Mørk fra det nordjyske Vækstforums sekretariat, som ledes af vicedirektør Janus Krarup fra Erhvervs- & Byggestyrelsen under Erhvervsministeriet. - Det bider sig selv lidt i halen, fordi vi har anket over nogle af de vilkår, der oprindelig var opstillet for støtten til de projekter, der indgår i Vækstpakken, men nu er vi altså ved at nå til enighed, og faktisk mangler der kun en enkelt bevillingsskrivelse, før vi har det hele på plads. Og når den er i hus, kan de 21 projekter jo blive indledt, omend deltagerne godt nok bliver nødt til at lægge pengene ud i første omgang, fordi de kontante midler ikke udløses samtidig med, at bevillingen gives, forklarer Tina Mørk.