EMNER

Stadig ingen spor efter forsvundet søn

27-årig mand fra Biersted har været forsvundet siden onsdag. Familien frygter det værste. Opdateret kl. 15.14

En 27-årig mand var meldt savnet i to døgn, efter han sidst blev set i Åbybro onsdag aften. Både familie og politi ledte efter ham med hunde og forsøgte at spore hans mobiltelefon - men uden held. Derfor frygtede hans mor det værste. - Hans mobiltelefon har været slukket, og det plejer den aldrig at være. Jeg har skrevet sms'er og indtalt beskeder på hans telefon. Dem plejer han altid at svare på, siger moderen. Familie ledte videre Men det fik ikke familien til at give op. Dagen igennem ledte familien efter den 27-årige ved moser og søer omkring Moseby, hvor han plejer at fiske. Derudover ledte familien i Fosdalen - et sted hvor den 27-årige kom jævnligt sammen med sin eks-kæreste og fem-årige søn. Desuden gik familien rundt med et billede af sønnen i Aabybro, hvor den 27-årige sidst blev set onsdag aften omkring klokken 21.30. I byens gader spurgte man blandt andet folk, om de havde set ham. Den unge mand fra Biersted hævede onsdag aften 1000 kr. i Spar Nords pengeautomat og købte ind i kiosken NærKøb, har bekendte til manden fortalt familien. Familien besøgte fredag middag butikken, og indhaver Kim Larsen kiggede overvågningsvideoen igennem for at se, om den 27-årige var at finde på båndet. Men det gav intet resultat. Eftersøgning uden resultat Den 27-årige har tidligere været deprimeret og truet med selvmord. Men så sent som onsdag havde manden besøg af sin lillebror, som ikke bemærkede noget anderledes ved storebroderens humør. Politiet havde to dage i træk hundepatruljer ude og lede efter ham, det sted hvor hans mobiltelefon sidst blev sporet til. Men eftersøgningerne gav ikke givet noget resultat, fortæller Michael Hæstrup, vagtchef ved Nordjyllands Politi. Man var specielt interesseret at høre fra folk, der set hans bil, som han kørte væk i sammen med sin hund Oliver.