Stadig ingen udsigt til TV-Avis

København 11. september 2002 08:00

KØBENHAVN: København, Det er over tre uger siden, TV-Avisen sidst rullede over skærmen. Og intet tyder på, at det bliver med det første, man igen kan se nyheder på Danmarks Radio. Parterne i DR-konflikten har forgæves haft møder i forsøget på at finde en fælles platform for egentlige forhandlinger. Samtidig kræver Dansk Journalistforbund, at DR bliver idømt en bod på ikke under 10 millioner kroner i voldgiftsretten for under konflikten at genudsende programmer, der er produceret af de nu strejkende. Fogedretten i Gladsaxe forbød i sidste uge genudsendelserne, men Østre Landsret kom i fredags frem til, at det spørgsmål hører under det arbejdsretslige system, og derfor faldt fogedforbuddet til jorden. Nu vil journalistforbundet dels have idømt DR en bod, dels have prøvet sagen ved Højesteret. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...