Handicappede

- Stadig institutions-pakkeløsninger

På papiret blev institutionsbegrebet for voksne afskaffet med serviceloven i 1998. Jeg er derfor forundret over, at der i 2008 stadig bygges botilbud som en institution. Man bygger boliger til de svageste som institutionelle pakkeløsninger, selv om serviceloven siger, man skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Lone Nørager er formand for Dansk Epilepsiforening. Arkivfoto: Martin Damgård.

Lone Nørager er formand for Dansk Epilepsiforening. Arkivfoto: Martin Damgård.

Bofællesskabet Krabben i Jammerbugt Kommune er helt nyt, og beboerne er nu flyttet ind i nye og fine boliger. Eller er de? En lejlighed på 75 kvm lyder umiddelbart som et godt tilbud til en person med handicap. Men ser man nøje efter, er en lejlighed i Krabben kun omkring 45 kvm. Resten af pladsen er store og fine fælleslokaler og servicearealer. I fælleslokalerne kan beboerne sætte sig med gæster til kaffe eller middag. Hvis det altså er det, de har lyst til. Der er ikke mulighed for at invitere familie og venner på middag i egen lejlighed, for stuen har knapt plads til et spisebord. Også i soveværelset kniber det. Jeg har hørt, der kun kan stå en enkelt seng, og så kan kæresten jo ikke overnatte. Er forestillingen mon den, at når man har et handicap og behov for at bo i et bofællesskab, så har man ikke en kæreste? Hvor er den enkeltes beboers mulighed for selvbestemmelse? Med den institutionelle tilrettelæggelse af indsatsen for de svageste bliver det ofte sådan, at hvis en beboer har lyst til noget uden for botilbuddet, kan det kun lade sig gøre, hvis alle i botilbuddet følges ad. De må fx alle have lyst til at gå på aftenskole en bestemt aften. Nogle aktiviteter kan udelukkes, fordi alle ikke har samme økonomiske muligheder. Situationen kan være, at et par beboere gerne vil bowle, mens andre ikke har lyst eller råd. Og så kan det ikke lade sig gøre. Indsatsen bør tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Den skal med andre ord være individuel og med den nødvendige støtte og hjælp. I dag er det personalenormering og vagtskemaer, der styrer aktiviteter. Jeg savner nytænkning. Ordet individualitet er vigtigt og betyder ikke "for mig selv" og "alene". Det handler om den enkeltes muligheder for at få udmålt individuel hjælp og støtte til at leve det liv, han eller hun har lyst til samt muligheden for at deltage i samfundslivet på egne betingelser. Når der lægges vagtplaner, må der tages udgangspunkt i beboernes behov. Det er jo deres liv. Forhåbentligt er den ny lovgivning om borgerstyret, personlig assistance et væsentligt skridt på vejen mod individuelt tilrettelagt hjælp og støtte. Institutionelle pakkeløsninger var gamle dage. De skal erstattes af individuelle og konkrete tilbud om brugerstyret hjælp og støtte. Det skal ikke være sådan, at en bestemt type støtte kun kan ydes med udgangspunkt i en bestemt type bolig. Sådan er det desværre ofte i dag. Ofte er det sådan, at den måde, hjælpen er organiseret på, bestemmer de muligheder, et menneske med handicap har for at bo, når der er behov for massiv støtte. Muligheden for valg af bolig er derfor ofte nært knyttet til mulighederne for de handicapkompenserende ydelser. Det må kunne organiseres mere fleksibelt. Bolig og service skal helt adskilles. Det vil bl.a. indebære, at servicearealer som omklædningsrum, mødelokaler mm skal væk fra borgernes bolig og placeres selvstændigt. I optakten til nybyggeriet Krabben var der en debat om, hvorvidt botilbuddet også skulle være for kørestolsbrugere. Den debat er da afsluttet nu, hvor boligerne er færdige, for der er kun plads til en bruger med kørestol i lejlighedens badeværelse og i fællesarealerne. Det her kan man ikke være bekendt at tilbyde vores svageste borgere. Jeg under personalet dejlige kontorer, omklædningsrum og fælleslokaler, hvor de kan opholde sig med beboerne. I forhold til Krabbens beboere synes jeg, det kan gøres meget, meget bedre. Af Lone Nørager Kristensen, Vestergade 52, Fjerritslev Kommentar fra Jammerbugt Kommunes socialudvalgsformand Eva Rytter (S): - Jeg er ked af at høre så voldsom en kritik af Krabben, og jeg kunne ønske, den var kommet frem tidligere. Planlægningen af byggeriet går imidlertid så langt tilbage, at jeg ikke har forudsætninger for at vurdere sagen.