Stadig muligt at redde familie

Kære Bertel Haarder: Tilsyneladende er den største kriminalitet, som man kan begå i Danmark den, at man bliver forelsket og gifter sig, mens man ikke har lovligt ophold her til lands.

Det kan betyde en udvisning i en alt for lang periode, når man tager i betragtning, at to små børns tarv tilsidesættes, fordi en mor skal udvises. Dette til trods for, at manden har arbejde, og selv forsørger sin lille familie. Begge er kristne og over de 30 år. ( En voldsdom, hvor man slår offeret til invalid giver 4 måneders fængsel, som er overstået efter to måneders god opførsel.) Tilbage til vores sag: Her sidder så de største ofre. To små drenge på 18 og 2 måneder. En ammende mor udvises mindst i tre måneder. Men i værste fald kan det vare fem år, før familien er sammen igen. Drengene får et tilhørssvigt af dimensioner. Deres liv er ødelagt for evigt. Forældrene lever i sorg og afmagt, mens vi "gode" danskere soler os i grundlovsdagens allerhelligste ord frihed. Frihed til at ødelægge en familie - Frihed til at have en tavs racisme - Frihed til at acceptere onde gerninger. frihed - frihed - frihed. Den største frihed har den, der har respekt for andre mennesker. Når du som politiker udelukkende respekterer den, der ligner dig selv, så respekterer du kun dig selv. Du tilbageviser befrugtende modsigelser, tilintetgør ethvert håb om en udvej. Påbud efter påbud berøver mennesket dets væsentligste evne, evnen til at forvandle både verden og sig selv. Livet skaber påbud, men påbud skaber ikke liv. Flere politikere har henvendt sig til dig i denne sag, både tilhængere og modstande af dit parti Venstre, men du hviler støt og forankret i dine fundamentalistiske holdninger og retningslinjer. Du kunne, hvis du ville, give den her familie deres frihed. Den, der intet giver af sig selv, bliver intet til. I mit liv er barmhjertighed det samme som samarbejde. Du kunne, mens du var på Hjallerup Marked, nemt have fået din chauffør til at køre de 82 kilometer til Skagen, så du kunne besøge den familie, hvis liv du er ved at lægge i ruiner. Men det var mere interessant at vise sig for et par vagabonder! Du kunne med egne ord så forklare dem, hvorfor du er så ond. Ingen iblandt os, der kender familien har haft ord for dine gerninger. Men selvfølgelig kan vi forklare, at kun den der er lav, ønsker at fornedre! Du må have det grusomt, når du er så fuld af had. Had er aldrig andet, end manglende tilfredshed! Den sociale arv, vil i generationer nu (for)følge de to små drenge og deres fremtidige familier. Det er du skyld i. Men også du har vel børn? Har du tænkt på den pris, som dine egne kommer til at betale for den tankegang du er i besiddelse af? Har du tænkt på den pris, som dine børnebørn skal betale? Man grundfæster kun det man skaber, og ikke andet! Du har muligheden endnu for at frelse den her familie, ved at tage hensyn til de to små børns tarv. Du skal ikke fortvivle over de forsømte chancer. Der er ikke noget, der hedder forspildte muligheder. Ikke når det drejer sig om børnenes tarv. Lave handlinger fremkalder lave sjæle. Ædle handlinger, ædle sjæle. Ydmyghed består ikke i at underkaste sig Dansk Folkeparti, men i at underkaste sig Gud. Har du heller ikke respekt for ham? Du kan, hvis du vil, give den lille familie deres frihed til at bo samlet her i Danmark. Det du virkelig giver, gør dig ikke fattigere, det forøger dig tværtimod i din rigdom til at give! Bertel Haarder, jeg beder dig så inderligt. Du kan nå det endnu, hvis du selv vil! Hvis ikke for flygtningenes skyld, så for din egen! En stille bøn er sendt til Vorherre om, at jeg aldrig vil synke så lavt, at jeg kan stemme på Dansk Folkeparti.