Stadig problemer med byggeri

København 2. december 2007 05:00

{ KØBENHAVN: Arbejdsmiljøet har det stadig ikke helt godt på byggepladserne på Sluseholmen i København. 10 tilsynsfolk var torsdag på besøg for at følge op på seneste besøg for tre uger siden. Dengang måtte tilsynet indstille arbejdet flere steder på grund af åbenlys livsfare for håndværkerne. Det er dog blevet meget bedre i forhold til sidste besøg, vurderer Hasse Mortensen, tilsynschef for Arbejdstilsynet i Storkøbenhavn. - Vi har set betydelige forbedringer. Mange virksomheder har vist, at de ved, hvordan arbejdsmiljøet bliver bedre. Når det så er sagt, så har vi også i dag givet strakspåbud og rådgivningspåbud. Jeg har ikke alle tallene endnu, men vi har ikke under 10 reaktioner og rapporter om nedstyrtningsfare og lignende. Det er stadig 10 for mange, siger han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...