Stadig stort behov for lægmænd

Efter systemskiftet i 1901 blev skattegrundlaget øget gennem indførelse af indkomst- og formueskat.

Ejendoms- og bygningsskat var foruden diverse afgifter ikke længere tilstrækkeligt til at dække samfundets udgifter, og bybefolkningerne måtte hjælpe til. Med Statsskatteloven, der blev vedtaget i 1903 - og som fortsat gælder - blev selvangivelsen introduceret. Store grundbeløb gjorde, at de fleste ikke skulle betale skat, og for de øvrige var indkomstskatten til at overskue: Den var 1,3-2,5 pct. Der var ikke pligt til at indgive selvangivelse, og mange kunne ikke udfylde de få rubrikker. Lægmænd i ligningskommissioner fik ansvaret for skatteligningen. Med den kommunale valglov i 1908 blev det en kommunal opgave, og i 1911 organiserede ligningskommissionerne sig i den forening, der i dag hedder Foreningen af Danske Skatteankenævn. I 1938 blev Landsskatteretten oprettet, og der blev nu klagemulighed til en central klageinstans, der skulle sikre større ensartethed. CPR-numrene blev indført i 1968 og gav grundlag for indførelse af kildeskatten i 1970. Digitalisering og indberetning fra banker og arbejdsgivere gjorde selvangivelsen enklere for de fleste. I 2005 blev skatteopgaven samlet i staten. Antallet af klagesager rasler ned, og skatteankenævnene er blevet sammenlagt og beskåret i flere omgange. Der er i dag 29 skatteankenævn, og der blev sidste år behandlet 1.780 sager. Sekretariaterne er fysisk placeret adskilt fra andre dele af Skat, så tidligere tiders mistanke om sammenspisthed kan blive rystet af. Skattelovgivningen bliver mere og mere detaljeret, og man kan spørge, om der stadig er plads til det skøn, der er lægmænds berettigelse i et klagesystem. Der er stadig et element af skøn i skatteansættelsen. Er hesteavl en hobby eller en virksomhed? Det første fører til, at underskud ikke kan fratrækkes - og at salg af hesten er skattefrit. Er et træhus et sommerhus eller et skur? Det første fører til, at fortjeneste ved salg er skattefri. Er bilen specialindrettet? I så fald sker der ikke beskatning af privat anvendelse.Det må være et mål, at skattelovgivningen opfattes retfærdig: Den enkelte skal kunne forstå resultatet - og skal ikke have bedre behandling end andre, fordi han klager. En skattesag kan i dag være mange år undervejs: Klage til Skat, til skatteankenævn, til Landsskatteretten og indbringelse for by- og landsret. Der kan formentlig forenkles. Skatteankenævnet består af lokale lægmænd, som borgeren kan møde omkostningsfrit og forklare sin sag. Og i en tredjedel af sagerne får borgeren medhold. Hvis der fortsat skal være respekt og forståelse for den stadigt stigende skatteopkrævning, er det nødvendigt at involvere lægmænd - i dag som for 100 år siden.