Stadig ubesejret på udebane

Aalborg 1. juni 2005 06:00

SERIE 2 PULJE 8 Frem Sønderup/Suldrup-Aalborg KFUM 1-2 (0-2) 0-1 og 0-2 Benjamin Dúvet, 1-2 SULDRUP: Aalborg KFUM har indtil nu ikke haft helt den sæson, som holdet har håbet på, men på udebane er det gået fortrinligt, og holdet er her stadig ubesejret. Ovenpå på sidste weekends åbent hus i forsvaret, var temaet at der skulle lukkes af, og det blev der. Samtidig formåede Glenn Gundersen to gange at spille Benjamin Dúvet fri, således at KFUM kom på 2-0 inden pausen. Efter pausen sendte hjemmeholdet konstant lange høje bolde op i hovedet på sine store angribere, mens KFUM's målmand klarede godt for sig, og fik bokset væk mange gange. 10 minutter før tid, mens KFUM afsonede et gult kort, og derfor var 10 mod 11 fik Suldrup reduceret på et hovedstødsmål, men tættere på kom holdet ikke. Det var en jævnbyrdig herrefight mellem to mandskaber der gik til den, hvor KFUM til slut forsvarede sin fornemme udebane statistik, og holdet er nu retur på den oprykningsgivende andenplads.jeege

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...