Aalborg

Stadig uden for erhvervssamarbejde

Det trækker ud med en afklaring om nord- eller sydsamarbejde

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Det er stadig ikke afgjort, hvem kommunen skal samarbejde med om erhvervs- og turistpolitikken. Økonomiudvalget har sendt spørgsmålet videre til Brønderslev Udviklingsråd for at få belyst sagen nærmere. Det var ellers meningen, at udvalget skulle besluttet, om kommunen fremover skal være en del af Aalborg Samarbejdet - herunder turistsamarbejdet BestofDenmark. - Vi har hele tiden sagt, at vi er sydvendt. Men spørgsmålet er, hvordan det præcist skal gøres. Hvis vil melder os til Aalborg samarbejdet så betyder det blandt andet, at vores erhvervschef skal bruge 1000 timer i det samarbejde, siger borgmester Mikael Klitgaard (V). Men selvom beslutningen altså trækker ud igen, så er det ikke nogen katastrofe for Brønderslev Kommune, at de stadig står uden for ethvert samarbejde, mener borgmesteren. - Vi arbejder på mange forskellige fronter, og vi har også en pose penge, så vi til hver en tid kan gå ind og støtte et projekt. Den pose penge har vi jo ikke, hvis vi melder os ind i Aalborg Samarbejdet, og det er sådan nogle ting, vi skal have belyst, siger han.