Stae - lille, men stærk

Borgerhuset er byens store omdrejningspunkt

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En del af de ny kommuner i Region Nordjylland og i Region Midtjylland får et hovedansvar for det fremtidige Limfjordsmiljø. Formanden for de nordjyske kommuner Morsøs borgmester Egon Pleidrup (S) mener, at kommunerne omkring Limfjorden i fællesskab bør etablere en Limfjordskomité.

STAE:Vender man blikket mod syd, ligger Limfjorden som et panorama med grønne enge og marker med Aalborg i baggrunden. Det er det syn borgerne i Stae har fra deres sydvendte haver og endnu bedre oppe på bakken, hvor det nye villakvarter blev bygget i 70’erne. Og det kan stadig lade sig gøre, at købe en stor villa til under 2 mio. kr. Men ellers består byen mest af en lille hovedgade, hvor busserne kører mindst én gang i timen mellem Hou og Aalborg. Engang var Stae en landsby med flere forretninger og en skole. I dag er den en lille landsby koblet sammen med V. Hassing, hvor skole og forretningerne ligger, ligesom Vodskov er meget brugt. Og dog - én forretning er der. ”Salon Bente” på Halsvej 154, hvor der er forrygende travlt. Her kommer man også cyklende de fem minutter fra V. Hassing for at blive vasket og klippet. Umiddelbart ligner det en landsby, man bare kører igennem. Men det er der ikke én i Stae, som vil skrive under på. Her sker meget! Borgerhuset Stae er berømt for sine sankthansfester og sommerfester. Til sankthans kom der i år ca. 250 personer. Når borgerforeningen kalder til hygge og fest, er det nemlig hele byen, som slutter op for at være sammen. Én af de mange ildsjæle er Bjarne Pedersen, som flyttede til Stae med familien i 1983. - Stae er en lille by, hvor vi kommer hinanden ved, og sådan en sankthansfest gav et overskud på ca. 13.000 kr., fortæller han. Alle arrangementerne giver overskud undtagen sommerfesten, der bare skal ”løbe rundt”, for at alle kan være med. Pengene bruges så igen til nye arrangementer samt vedligehold af Borgerhuset og legeplads på Rønnevej. Den store lege/sportsplads har borgerforeningen lejekontrakt med Hals Kommune om de næste 29 -30 år, ligesom et område på 15.000 kr. for ende af Rønnevej er stillet til rådighed på en lejekontrakt. Det er ikke besluttet, hvad det skal bruges til endnu. - Men jeg kunne forestille mig, at det kunne anvendes til en naturskov, som også kan bruges til en undervisningsskov, siger Bjarne Pedersen. Faste traditioner Det er Stae Borgerforenings formål, at være samlingspunkt for alle beboere i Stae og omegn, at styrke sammenholdet og det sociale netværk i byen, ved at holde en bred vifte af arrangementer. Det gøres bl.a. med generalforsamling i januar med gammeldags gule ærter, en fastelavnsfest, sommerfest i september og grønlangkålsfest i november. Derforuden står borgerforeningen for flagalle på højtidsdage og konfirmation samt hyggelig juleudsmykning i hovedgaden. Når der kommer nye tilflyttere, så rykker bestyrelsen ud med en velkomstblomst - og et gratis medlemskab af borgerforeningen det første år. Men ikke nok med det. Byen har også sin egen avis, ”Sta"visen”, der udkommer en gang årligt ca. 1. april med oplysninger om, hvad der rør"sig i byen. Til de to store fester i årets mørke måneder, generalforsamlingen og Grønlangkålsfesten, stiller hele bestyrelsen op og servicerer de 130 personer, som Borgerhuset kan rumme. Og man skal melde sig til i god tid. Grønlangkålsfesten er et helt kapitel for sig. Her er det traditionen tro ”Grønkåls-Jønne”, der udpeger, vasker, koger og ruller kålen over flere dage, mens køkkenholdet efter en hemmelig opskrift laver den færdige ret. Efter det store hovedmåltid står bestyrelsen for et rigt bankospil inden desserten. En lang, hyggelig aften. Et nyt initiativ blev kørt i stilling op til jul, hvor bestyrelsen inviterede på en bustur til Flensborg. Det var ikke en traditionel indkøbstur, men igen en anledning til at styrke sammenholdet, hvor bestyrelsen smurte rundstykker til den medbragte kaffe og en lille én til de morgenfriske. Prisen for alle fester, samt bustur, er langt under normalpris, fordi alle i bestyrelsen gír en hånd med. Jeg bliver i Stae Bente Hansen, ”Salon Bente” er født i Stae og har gået i skole i Stae. - Det var en almindelig folkeskole til og med 7. klasse. Der var kun to klasseværelser med flere årgange, så læreren var nødt til at undervise individuelt, fortæller hun. Efter nogle år væk fra byen flyttede hun tilbage og købte sine bedsteforældres hus på Halsvej, hvor salonen er indrettet. - Jeg kan huske, at der var to købmænd, en slagterforretning, et brødudsalg og en lille trikotageforretning. I dag arbejder de fleste i Aalborg, så Stae er derfor blevet en villaby. Men vi har da tre dagplejere og håber at få en børnehave ved kommunesammenlægningen, fortæller Bente Hansen. Hun har gennem tiderne klippet alle i Stae, og er én af dem, som bakker op om sammenholdet. - Her tager vi godt imod folk og hilser på hinanden som en naturlig ting. Her er mange unge i byen, ligesom der er flyttet en del nye til, siger hun og er ikke i tvivl om, at Stae er hendes by. - Der går jo busser lige til døren døgnet rundt. Jeg bliver i Stae.