Fodbold

Stærk keeper til hunulvene

FC Midtjyllands håndboldkvinder får ny målmand i næste sæson.

Sabine Englert - her i aktion for det tyske landshold - bliver ny målmand i FC Midtjylland. Arkivfoto: Scanpix

Sabine Englert - her i aktion for det tyske landshold - bliver ny målmand i FC Midtjylland. Arkivfoto: Scanpix

Klubben har således sikret sig den tyske landsholdsmålmand Sabine Englert på en treårig aftale, og hun tiltræder i klubben 1. juli. Englert har hidtil været på kontrakt i den østrigske storklub Hypo Niederösterreich, men nu har den 27-årige målvogter fået lyst til at prøve kræfter med dansk håndbold. - Jeg har haft to rigtig gode år hos Hypo Niederösterreich. Men i Østrig er ligaen ikke god, og jeg savner de regelmæssige, hårde kampe. Hver eneste uge ønsker jeg at måle mig med stærke hold og modstandere, og det er ikke muligt i Hypo, hvor man kun koncentrerer sig om Champions League, og ikke har nogen ordentlig, national liga, siger målvogteren i en pressemeddelelse.