Stærk sæsonåbning af Aalborg-løber
Benjamin Lobo Vedel vandt internationalt løb i Aarhus
Opdateret 06. juni 2017 kl. 09:29
AARHUS: Aalborg Atletik & Motions store løbenavn, Benjamin Lobo Vedel, fik fredag en flot start på sæsonen. Ved Aarhus Nordic Challenge på Ceres Park i Aarhus vandt han en stærk besat 400-meter distance i tiden 46,37 sekunder.
Aalborgenseren henviste et stort navn som Jarrin Solomon fra Trinidad og Tobago til andenpladsen med en margin på blot to hundrededele.
Det er et resultat, der lover godt forud for Benjamin Lobo Vedels sæson, der byder på medaljejagt ved U23-EM og måske deltagelse ved senior-VM, hvilket dog kræver en forbedring af den personlige rekord på 46,01.
Næste opgave for hurtigløberen blive i Geneve i Schweiz den 10. juni, hvor han er med i et meget stærkt felt og skulle være i form til at løbe under 46 sekunder, hvilket kun to danskere har gjort i historien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.