Stærk start af Aalborg-svømmere

Tre finalepladser hentet i Bergen

Mie Ø. Nielsen hentede to finalepladser i to forsøg ved Bergen Swimfestival. Arkivfoto: Torben Hansen

Mie Ø. Nielsen hentede to finalepladser i to forsøg ved Bergen Swimfestival. Arkivfoto: Torben Hansen

BERGEN:Aalborg Svømmeklub er i denne weekend med ved den ekstremt stærk besatte Bergen Swimfestival, hvor flere af verdens bedste svømmere deltager.

Alligevel lykkedes det fradag for Aalborg-svømmerne at hente tre finlaepladser.

Mie Ø. Nielsen klarede sig som ventet godt trods den stærke konkurrence. I 50 meter fri besatte hun femtepladsen, mens den ekstremt hurtige svensker Sarah Sjöström var hurtigt foran ungarske Katina Hosszu.

Og i paradedisciplinen 100 meter ryg var Mie Ø. Nielsen endnu bedre med, da det blev til en andenplads i tiden 1.00.80 - det var 81 hundrededele efter Hosszu, der deltog i fem discipliner på førstedagen og hentede fem finalepladser.

Endelig blev det også til finaleplads for Louise Dallgaard, der i 100 meter bryst blev nummer tre. Her var svenske Jennie Johansson hurtigst, mens Katinka Hosszu blev nummer to.

Der svømmes yderligere indledende heat lørdag, mens der er finaler lørdag aften og søndag. Aalborg har også Viktor Bromer og Isabella K. Sørensen med i Bergen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.