Håndbold

Stærk svensk streg til FOX

Frederikshavn FoX, der i søndags sikrede sig oprykning til Håndboldligaen efter en enkelt sæson i 1. division, er allerede begyndt at forstærke truppen til næste sæson.

Klubben har nu skrevet kontrakt med den meget stærke svenske stregspiller Therese Valther, der kommer til klubben på en to-årig kontrakt. Den 24-årige svensker har i år scoret 88 mål for den svenske klub Skövde IF, og hun er dermed klart den mest scorende streg i svensk håndbold. - Både i statur og spillemåde minder hun meget om den nuværende Aalborg DH-streg Johanna Wiberg, som vi hentede til FOX foorige år, og på sigt er jeg sikker på, at vores nye, svenske stregspiller bliver af samme format som Wiberg, der er gået meget frem efter sit skifte til dansk håndbold, siger sportschef Mads Buje. Klubben har tidligere skrevet kontrakt med svenske Fanny Lagerström, mens man nu siger farvel til en anden svensker i Therese Emnerud, der dog var stoppet med tophåndbold inden, hun blev hentet til FOX i denne sæson.