Turisme

Stærk vilje bag Teutonernes rejse

Stærke Viljer.

Der står stærke viljer bag 2009-udgaven af Teutonernes Rejse, forestillingen "Stærke Viljer" om studedrift fra Thy til Slesvig. Kulturprojektet bliver det sjette fra foreningen Teutonernes Rejse siden 1993, men om stykkes navn, "Stærke Viljer" er valgt med tanke for de besværligheder, der hidtil har været med at økonomien i projektet til at hænge sammen, får stå hen i det uvisse. - Der er brug for en hel del stærk vilje i forhold til de offentlige myndigheder, vi har ansøgt om støtte, fortæller John Pedersen, formand for Teutonernes Rejse. Årets forestilling havde et budget på 800.000 kroner, hvoraf 120.000 er lokale sponsorkroner, 150.000 er tilskud fra Thisted Kommune og andre 285.000 kroner tilskud fra blandt andet region Nordjyllands kulturaftale og diverse fonde. Thisted Kommune gav sidste år et tilskud på 25.000 kroner og i oktober besluttede et flertal i byrådet at give en underskudsgaranti på 100.000 kroner, forudsat forestillingens budget blev "tilrettet de faktiske indtægter". - Vi er stillet et tilskud på 100.000 kroner i udsigt fra Region Nordjyllands kulturaftaler. Men ført i februar eller marts ved jeg, om vi får pengene. Det kan vi ikke vente på. Derfor håber vi det bedste og starter projektet op på den økonomi, vi har nu, siger John Pedersen. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag