Stærkt fløjspil fik TST på fode

Efter en forfærdelig start på året med to nederlag til bundhold fik TST Hjørring vendt nedturen med en sejr over Nordkøbenhavn.

Louise Andersen scorede hele 12 gange for TST Hjørring mod Nordkøbenhavn. Foto: Henrik Louis

Louise Andersen scorede hele 12 gange for TST Hjørring mod Nordkøbenhavn. Foto: Henrik Louis

Med en sejr på 26-25 ude over Nordkøbenhavn i 1. division i damehåndbold kom TST Hjørring igen med i kampen om en plads i kvalifikationsspillet til ligaen. - Det er dog ikke et emne lige nu, hvor det mere handler om at få tingene til at fungere, men dejligt igen at komme på sejrskurs, lyder det fra TST-træner Søren Brink. Den afgørende scoring til 26-25 blev sat ind 30 sekunder før tid af Ann Jensen, der lobbede bolden i mål efter et TST-forsøg på overliggeren, og derefter holdt Brinks tropper hjemmeholdet fra en udligning blandt andet takket være en rutineret udvisning påtaget af Katrine Stilling.