Stærkt repræsenteret

Aalborg Håndbold må afgive et væld af profiler til landsholdshåndbold

Johan Jakobsson er blevet udtaget til det svenske landshold. Foto: Michael Koch.

Johan Jakobsson er blevet udtaget til det svenske landshold. Foto: Michael Koch.

AALBORG:Aalborg Håndbold må afgive en række spillere til landsholdsopgaver i en del af januar, hvor den hjemlige turnering ligger stille på grund af VM i Serbien.

Kvartetten Johan Sjöstrand, Johan Jakobsson, Niklas Barud og Tobias Aren er udtaget til det svenske landshold, der i perioden 3.-13. januar møder Tyskland, Island, Tjekkiet og Norge.

Hos Norge er Aalborg i samme tidsrum repræsenteret af Ole Erevik, der udover Sverige kan se frem til opgaver mod Kroatien (to kampe), Østrig og Tjekkiet.

Hverken Sverige eller Norge har kvalificeret sig til VM, hvor Mads Mensah Larsen er eneste bud på Aalborg-deltagelse. Bagspilleren må i første omgang afvente, at landstræner Ulrik Wilbek i dag skærer truppen ned fra 28 til 18 mand, som i begyndelsen af januar spiller Totalkredit Cup mod Tunesien, Montenegro og Slovenien - i henholdsvis Skjern, Aalborg og Aarhus.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Afsløring: Ansatte risikerede at styrte i døden på kriseramt nordjysk teater
Luk