Aalborg

Stærkt Thisted-hold til Løgstør

LØGSTØR:Flere ting skal gå op i en højere enhed hos Løgstør HK’s håndboldherrer i Jyllandsserien,hvis der skal point på kontoen, når Thisted IK kommer på besøg i Løgstør Hallen søndag aften, vurderer Løgstør-træner Jan Ottosen. - Thisted har mange unge spillere og et par ældre spillere til styre spillet. Det er et hold, som løber hurtigt og er fysisk stærke, lyder det fra Løgstør-træneren. - Det betyder, at vi skal have stor disciplin i vores spil. Vores returløb skal være på plads og forsvarsaftalerne skal holdes. I den anden ende skal vi være tålmodige og ikke sløse i vore afslutninger. Kan disse ting fungere, kan vi få point, men blot det glipper på et af stederne, kan vi løbe ind i en ordentlig lussing, siger Jan Ottosen. Til kampen kan Løgstør træneren glæde sig over at være styrket i forhold til sæsonpremieren, idet Jonas Røge er tilbage på centerpladsen efter at være forhindret i det første opgør mod Aalborg KFUM.