Stævne markerer 50 års jubilæum

Frederikshavn Rideklub afvikler stort stævne for ponyer og heste i både spring og dressur

Jens Ole Pedersen
Dennis Fisker, berider i Frederikshavn Rideklub, deltager i klubbens jubilæumsstævne i weekenden.Arkivfoto: Bente Poder
Frederikshavn 12. maj 2014 15:21

FREDERIKSHAVN: Et stort jubilæumsstævne fra 16.- 18. maj er med til at markere Frederikshavn Rideklubs 50 års jubilæum, hvor selve klubbens jubilæumsfest finder sted lørdag 23. august.

Jubilæumsstævnet byder på både dressur og spring for ponyer og heste, og der bliver ikke færre end 265 starter i dressur og 325 starter i spring.

Hos den arrangerende klub starter en del landsstævneryttere, og med er blandt andre Christina Wæhrens, Anne Louise Hjortholm, Frederikke Blichfeldt, Alexia Tsangaratos, Henriette Andersen, Janni B. Pedersen, Lisa S. Andreasen samt Camilla Kjelberg.

- Vi har mange gode ryttere, som rider på et højt niveau, så det er svært at fremhæve nogen frem for andre, siger Christine Lunde fra Frederikshavn Rideklub.

Også klubbens dygtige berider, Dennis Fisker, er godt ridende i øjeblikket med flotte resultater i både ind- og udland.

Han starter dog ikke på sin stjernehest Mirage denne weekend, men har andre talentfulde, unge heste til rådighed.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...