Stævnemøde for veteraner

EMNER 1. september 2004 06:00

} TRAKTOR: Alder er ingen hindring, når Motor og Traktorklubben Jylland på søndag inviterer til stævnemøde for veterantraktorer og traktorentusiaster på en mark udenfor Skivum. Det er tale om et kombineret pløjestævne og en konkurrence for veterantraktorer. Deltagerne i stævnet - traktorer og plove - har alle mindst 25 år på hjulene. Allerede nu ligger det fast, at man blandt andet vil kunne se traktorer fra slutningen af fyrrene, der trækker gamle bugserplove. Det er angiveligt lidt af en kunst, hvis det færdige arbejde også skal se pænt ud. Arrangørerne satser på tørvejr - både af hensyn til pløjearbejdet og af hensyn til antallet af gæster på Sdr. Hedevej 4. Der holdes samtidig loppemarked på en naboejendom. } TURNERING: Aars Billardklub lagde ud med et ægte lokalopgør, da klubbens to danmarksseriehold tørnede sammen i klublokalerne på Nibevej. Kampen blev præget af nervøsitet, men endte med en sejr på 6-2 til førsteholdet. Jan Bjørn, Brian Nielsen og Frank Savnborg vandt for førsteholdet, mens Jimi Mogensen stod for den enlige sejr til til klubbens andethold i turneringspremieren. Sæsonen indledes først for alvor fra den kommende uge. Aars Billardklub har i år tilmeldt 17 turneringshold under JBU. Desuden er der tilmeldt omkring 15 spillere i de individuelle turneringer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...