Stævner dræner judokassen

} JUDO: Jetsmark Judo Klubs formand Michael Simonsen fortalte på klubbens generalforsamling, at det har været et aktivt år med deltagelse i alle hjemlige stævner. Det er også at se i regnskabet, som gav et underskud på knapt 2500 kroner. - Et medlemstilskud på 30 kroner fra kommunen er ikke den store hjælp, når man kun har 25-30 medlkemmer, siger Arne Nøhr, der er nyvalgt sekretær. Heine Christiansen er kasserer, og Henning Nielsen er revisor. Jasper Bjerregaard fik flidspokalen hos juniorerne og Daniel Simonsen hos seniorerne. MariaSimonsen fik pigepokalen til ejendom, da det var 3. gang i træk. Figtherpokalen gik til Thomas Thomasen og Jacob Thomsen fik venskabspokalen.