Stævningsmænd og forkyndelse

Stævning betyder at stævne en modpart til at møde i retten - at sætte en modpart stævne i retten. At forkynde en stævning betyder at gøre den stævnede person bekendt med stævningen og oplyse vedkommende om tid og sted for mødet i retten. I Danmark kan en stævning forkyndes på tre måder: Dels ved almindeligt brev, dels ved postforkyndelse og dels ved såkaldt stævningsmandsforkyndelse. I sidstnævnte tilfælde har de danske retter ansat et antal stævningsmænd til at gå ud og opsøge stævnede personer. Ifølge retningslinierne for stævningsmændenes arbejde (Stævningsmandsinstruksen) skal en stævningsmand så vidt muligt forkynde stævningen for den pågældende selv på hans/hendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted. Forkyndelse for den pågældende personlig er dog gyldig, uanset hvor den sker. Udover den stævnede personligt kan forkyndelse bl.a. også ske over for andre myndige personer, der hører til husstanden, evt. ægtefælle, eller evt. udlejer hvis vedkommende bor til leje. I givet fald formanes vedkommende om at viderebringe stævningen til den stævnede person. Stævningsmandsinstruksen indeholder ingen regler om, at stævningsmanden skal se legitimation på modtageren, eller at modtageren skal kvittere for modtagelsen.