Stak af for at redde livet

Vagterne vendte bare ryggen til gennembankning i fængslet

En del af hævelserne i hovedet er taget af, men der er stadig tydelige spor af de tæv og spark, som 18-årige Jimmi Pedersen blev udsat for i statsfængslet på Kragskovhede. Hele højre side af kæben er stadig hævet og har en grønlig tone, også på kroppen er der fortsat blå mærker. De tydeligste tegn kan dog ses ved højre øre, som stadig er næsten sort indvendigt. De værste skader, er dog dem man ikke kan se, en hylen i det ene øre, som lægerne ikke kan love forsvinder igen. Og så naturligvis angsten ovenpå de voldsomme oplevelser få dage tidligere. Jimmi Pedersen har kontaktet NORDJYSKE for at fortælle om sin flugt fra Kragskovhede mandag aften. Dagen forinden lidt over klokken 20 havde hans morbror afleveret ham ved Statsfængslet efter, at han have været på weekendudgang. Straks da han ankom til fængslet kunne Jimmi mærke, at stemningen var anspændt. Vagterne virkede nærtagende og de øvrige fanger var præget af en aggressiv stemning. De virkede hidsige, og der blev råbt en del af vagterne. Senere har Jimmi fået at vide, at hele weekenden har været præget af uro og aggressivitet, og at en anden fange om lørdagen enten var blevet smidt ud igennem et vindue, eller selv var flygtet fra de andre ved at springe igennem det. Uroen skulle blandt andet have rod i, at flere fanger blev nægtet udgang, fordi der blev fundet stoffer i deres urinprøve. Jimmi går ind på sin afdeling, og umiddelbart efter bliver han bedt om at komme ind på et andet værelse. Lige da han træder ind på værelset får han et kraftigt slag i ansigtet. Efterfølgende er der flere af de øvrige fanger, der går og skubber til ham. Blødte fra øret Da Jimmi Pedersen atter befinder sig i sin egen celle begynder volden for alvor at taget fart. Flere kommer ind i cellen og en flok står lige udenfor. Jimmi mener, at der er to, der går løs på ham, slår ham i gulvet og sparker løs på hans hoved. Det eneste han når at gøre, er at rulle sig sammen på gulvet og forsøge at beskytte sit hoved med hænderne. - Jeg kan ikke huske ret meget af den gennembankning. Det var ikke fordi jeg fik blackout; men det hele gik bare så hurtigt, siger Jimmi, der ellers ikke er bleg for selv at lange et knytnæveslag ud. - Var de kommet to eller tre ind i min celle, så havde jeg slået igen, også selvom de havde været storgrimme, fastslår han. Men den chance fik han aldrig den søndag aften. Da de er færdige med at gennembanke ham, får han at vide, at de vil slå ham ihjel, hvis han fortæller nogen om episoden. Efterfølgende begynder de andre at slæbe hans computerspil og tv ud af værelset. Han går ud af cellen med blodet strømmende ud af højre øre og stiller sig ud på gangen; men han bliver straks beordret ind igen så vagterne, der sidder lige nede for enden af gangen, ikke skal opdage noget. Tavshedens lov Han nægter at gå ind igen; men det kommer ikke til at gøre nogen forskel, ingen vagt reagerer. - De vender bare ryggen til den slags her. Hvis de havde været vågne, så havde de allerede fra begyndelsen opdaget, at der var optræk til ballade, mener Jimmi Pedersen. Den nat får Jimmi ikke sovet, han plages af smerter og også af angst for, hvad der vil ske med ham. Han kender nemlig udmærket baggrunden for overfaldet; en af de andre fanger beskylder ham for at være voldtægtsmand. En beskyldning, der beror på en lettere absurd misforståelse - i virkeligheden afsoner han seks måneder for at have tævet en voldtægtsmand. Igennem et stykke tid har han forsøgt, at fremskaffe sin straffeattest for at bevise sagens rette sammenhæng; men det lykkedes ikke for ham i tide inden overfaldet. Da NORDJYSKE mødes med ham, har han fået straffeattesten, og den viser, at han taler sandt. Beskyldningen om voldtægt har ført til, at han allerede tidligere er blevet truet, samt at man har presset "besyttelsespenge" af ham, for at han på den måde kunne undgå at få tæv. - Man fortæller bare ikke om den slags til vagterne, for så gør man bare det hele værre for sig selv. Men jeg mener heller ikke, at de gør sig ret meget umage, for at finde ud af, hvad der foregår. Det er ikke dem, men de stærke fanger, der styrer fængslet, siger han. Søndag nat ved han derfor hverken ud eller ind. Via en indsmuglet mobiltelefon sender han SMSer til sin mor, og fortæller, hvad der er sket. Hun rådgiver ham om, at han skal lægge is på sit blødende øre, men hun frygter samtidig, at der kan være tale om alvorligere skader. Siden taler hun også med ham i telefonen. NORDJYSKE har mødt hende og Jimmis mormor på et andet tidspunkt. - Han græd i telefonen i næsten en time, og han er ellers ikke den der græder, siger hans mor. Allerede samme aften beder han om at komme til læge med en historie om, at han har fået bank medens han var på udgang; men han får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Først da hans mormor næste dag ringer til kriminalforsorgen, kommer han afsted. - De ringer rundt Volden fortsætter dog om mandagen, hvor han får nogle yderligere slag. Denne gang er de forbundet med truslen: "Vi kommer igen efter klokken halvti, og så kommer du ikke til at stå op igen". Klokken 21.30 er dagens sidste optælling af fangerne, og herefter bliver der låst på afdelingen. I løbet af mandagen får han tilbudt, at blive flyttet til sygeafdlingen, men heller ikke her føler han, at han ville være sikker. - De ville bare have ringet derover, og også der har de deres folk. Jimmi er af indlysende årsager ikke meget for at komme nærmere ind på hvem "de" er. Heller ikke tilbuddene om, at komme på Kragskovehedes halvåbne afdeling eller i en arrest lyder attraktive. Jimmi er sikker på, at der vil blive ringet rundt. Da han taler med socialrådgiveren på stedet antyder han derfor for første gang sin plan - han har tænkt sig at stikke af. Flugt Om aftenen klokken 17.30 umiddelbart efter, at fangerne er blevet talt op, forsvinder han fra Kragskovhede. Han opsøger sin mormor, som giver ham lidt mad inden han drager videre. - Da jeg så ham helt forslået på mit dørtrin, tænkte jeg, at hvis jeg havde dem der har gjordt dette foran mig, så ville jeg slå dem ihjel, siger hun. Også hans mor når at se ham og får ham med på skadestuen for at få ham røngtenfotograferet; efterfølgende går han helt under jorden. - Jeg ved godt, at det er ulovligt, at stikke af; men jeg er nu alligevel glad for, at han gjorde det, siger hun. - Det har reddet ham fra at komme mere alvorligt til skade, måske reddet hans liv. Jimmi Pedersen ved, at han ved at stå frem, risikerer, at udsætte sig for yderligere vold og trusler; men han mener, det er vigtigt at fortælle om, hvad der foregår i fængslernes lukkede verden. - Jeg har begået kriminalitet og er parat til at tage min straf for det, men jeg vil have lov til at afsone et sted, hvor jeg kan være i sikkerhed, fastslår Jimmi Pedersen. Jimmi Pedersen er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.