Trafikulykker

Stak af fra voldsomt sammenstød

Flugtbil fra uheld på motorvej natten til lørdag fundet i Aalborgs Vestby - ejer endnu ikke fundet - opdateret kl. 8.54

Politiet fik hurtigt oplysninger om, at en sølvgrå Mercedes af denne model med skader på front og begge sider, var blevet set i Aalborgs Vestby. Flugtbilen er nu konfiskeret af politiet. Arkivfoto

Politiet fik hurtigt oplysninger om, at en sølvgrå Mercedes af denne model med skader på front og begge sider, var blevet set i Aalborgs Vestby. Flugtbilen er nu konfiskeret af politiet. Arkivfoto

STØVRING:En bilist stak ved lige godt midnatstid natten til lørdag af fra et voldsomt sammenstød på motorvej E45 lidt syd for Støvring.

Sammenstødet skete, da en bil var ved at overhale en anden bil.

Den bil, der var ved at blive overhalet, trak pludselig ud i overhalingsbanen, og de to biler stødte derfor sammen.

En tredje bil, som kom bagfra, stødte så voldsomt ind i den de to forankørende, at den ene af de to biler blev skubbet i en grøft, rullede rundt og endte på en mark, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Skadet sølvgrå Mercedes

Men det voldsomme sammenstød fik ikke den bagfrakommende bilist til at stoppe op.

- Bilisten flygtede fra stedet i sin ældre sølvgrå Mercedes af modellen 124, selv om bilen havde fået skader både i fronten og på begge sider, fortæller vagtchefen, der gerne vil høre fra folk, som måtte se en sådan skadet Mercedes, der i øvrigt mangler nummerpladen i bag.

Førerne af de to andre implicerede biler i ulykken var noget chokerede og blev kørt til skadestuen på Aalborg Universitetshospital og tjekket for deres skrammer.

Bil var væk

Lørdag morgen fik politiet oplysninger om, at en sølvgrå Mercedes svarende til den efterlyste var set i Aalborgs Vestby, og en patrulje fandt en Mercedes svarende til den efterlyste med skader på front og i begge sider.

- Vi er ret sikre på, at det er flugtbilen, men den er blevet solgt for nylig, og vi har ikke lige kunnet få fat i den nye ejer. Men nu konfiskerer vi bilen og efterforsker videre herfra. Så kan det jo være bilens ejer melder sig, konstaterer vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst