Stak kæreste med kniv og overfaldt hende i baggård

24-årig mand dømt for grov vold mod sin tidligere kæreste

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:En 24-årig mand er blevet idømt ni måneders ubetinget fængsel for blandt andet at have stukket sin tidligere kæreste med kniv og overfaldet hende i en baggård i Aalborg.

Det oplyser anklager Thomas Klingenberg.

Det første overfald skete i København i september sidste år, hvor den 24-årige stak sin kæreste i bughulen med en kniv.

Det erkendte den 24-årige i Retten i Aalborg, hvor han forklarede, at knivstikkeriet blev udløst af et skænderi, der løb af sporet.

Beboer stoppede overfald

Manden tilkaldte selv ambulancen, og han blev efterfølgende varetægtsfængslet. Men efter fire måneder blev han løsladt, og i mellemtiden var kæresten flyttet til Nordjylland.

Det gjorde den 24-årige mand også, men i marts gik det galt igen, efter at parret havde været på Sunset i Aalborg.

De kom igen op at skændes, og den 24-årige trak kvinden ind i en baggård, hvor han slog og sparkede hende, samt to halsgreb på hende.

Overfaldet blev stoppet af en beboer, der hørte overfaldet fra sin lejlighed, fortæller Thomas Klingenberg.

- Det var nødværge

I retten forklarede den 24-årige, at han handlede i nødværge, fordi kæresten startede med at sparke ham i skridtet.

Det mente retten dog ikke, at der var grundlag for, og han blev derfor dømt for grov vold. Den 24-årige blev desuden dømt for at have været i besiddelse af hash - både med henblik på videresalg og til eget forbrug.

Han valgte at modtage dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.