Vold

Stak servitrice en lussing

AALBORG:Politiet måtte fredag aften rykke ud, da der var en del tumult på Fjordkroen på Østerbro i Aalborg. Det lykkedes blandt andet en af gæsterne at stikke servitricen på stedet en lussing, og det fik yderligere gæster til at blande sig i slagsmålet, hvor der både blev udleveret knytnæveslag og nikket skaller. Politiet anholdt efterfølgende en 46-årig mand fra Aalborg. Men da han var meget beruset kunne han først afhøres lørdag morgen, hvor han også blev sigtet for vold og løsladt. Den 46 årige nægter selv at have noget at gøre med balladen.