Staldbrand kostede hest livet
Gårdbrand ved Ryå er nu slukket
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:20
AABYBRO: Der udbrød natten til tirsdag brand på en gård på Gl. Vedstedvej ved Ryå nær Aabybro.
Branden blev opdaget klokken 02.55, og den er opstået i en staldbygning tæt på beboelse, oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.
Ingen mennesker har været i fare ved branden, som til gengæld var skyld i, at en af gårdens heste brændte inde. Endnu en hest er så svært medtaget af røgforgiftning, at den muligvis ikke står til at redde.
Hjælp fra Thisted
Ifølge politiet tog ilden lang tid at slukke, da det på grund af tagkonstruktionen var for farligt for brandmændene at gå ind i bygningen.
Beredskabet måtte i stedet tilkalde hjælp fra Thisted, som med en speciel kranvogn kunne assistere med at slukke branden oppefra.
Tirsdag formiddag var branden slukket, men brandstedet er endnu ikke frigivet.
Politiets teknikere skal først se nærmere på den brændte stald for at konstatere, hvor og hvordan branden er opstået.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.