Stampe ud for brok

Hobro 1. september 2007 06:00

HOBRO: Fem minutter før pausen var kampen slut for Brabrands assistenttræner, John Stampe. Den århusianske legende havde gennem hele halvegen brokket sig over flere kendelser, og til sidst blev det for meget for dommer Lars Halskov. - Jeg havde givet ham en henstilling og sagt, at det var sidste chance. Det forstod han åbenbart ikke, og så valgte jeg at sende ham væk, for det ødelægger vores koncentration med alt det brok, forklarede Lars Halskov i pausen mellem 1. og 2. halveg. Ifølge John Stampe forsøgte han bare at gøre dommeren opmærksom på Hobros Peter Mark, som han mener spiller ufint. - Han sparker folk ned hver gang, og han er endda værre end jeg var, da jeg selv spillede, fortalte John Stampe umiddelbart efter hans bortvisning.slm

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...