Litteratur

Stand-up på højt niveau

CABARET "Ind til benet" ***** Forestillingen fik årets Reumert-pris 2001 som den bedste cabaret, og man forstår det efter at have oplevet Ina-Miriam Rosenbaums halvanden times uophørlige kraftanspændelser som stand-up-komiker. Hendes tekstgrundlag er i orden - det har en lille halv snes gode tekstforfattere sørget for. De har skabt det tekstlige grundlag for en både humoristisk, alvorlig og satirisk række monologer, vittigheder og sange. Her er den 44-årige forladte kvinde, der er blevet fyret, men som forstår det. Hun forstår alt og alle og sætter kryds ved både ja og nej, fordi hun forstår begge parter, og her er satiriske tekster om egoismen: Vi lever i en moderne tid og har kun ansvar for os selv, fortæller hun os, og den gode gamle Helge Kjærulff-Schmidt-vise fra besættelsestiden om, at vi alle er i samme båd, slår derfor en saltomortale i omkvædet: "Vi er jo alle i hver sin båd" frem til sidste strofe, for når først båden synker - så er vi alle i samme båd. Scenografien domineres af en tre meter høj mand med vat i skuldrene, luft i maven og altmodisch habit - men han er ærlig, fundet over nettet, og det blev kærlighed ved første klik. Teksterne er som sagt gode, men de skal fremføres på scenen, og Ina-Miriam Rosenbaum finder gennem sin tilbundsgående professionalitet frem til teksterne dybeste mening og muligheder. Hun skaber et funklende billede af den jaloux kvinde, og hendes personlighedsoverskud af menneskelig styrke og stemning løfter i det hele taget teksterne og de deri skabte figurer op på et formfuldendt kunstnerisk plan. Ingen af hendes løjer virker derfor tomme eller hensigtsløse, for de får i kraft af hendes præstation og den mørkere baggrund, der giver dem perspektiv. Hendes parodiske portræt af en selvbevidst kunstner, der arbejder på en kriminalroman, er nok ondskabsfuld, men den er samtidig i mimik, gestus og ordvalg pseudokunstneren taget på kornet. Det var en kunstnerisk anselig og underholdende glimrende aften i eftertænksomhedens skær, og forestillingen går nu på turné, bl. a. til Hjørring i aften, og den vender tilbage til Jomfru Ane 8., 9., 11. og 12. november. Jens Henneberg kultur nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk"Ind til benet" Instruktion: Kristian Halken. Scenografi: Karin Trille Høy. Jomfru Ane Teatret og Off Off/produktion på Jomfru Ane Teatret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste