Stand-up-show begejstrede

300 gæster blev begejstrede til stand-up-café-aften

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Eleverne er begejstrede for arrangementet.

DRONNINGLUND:Årets stand-up-café-aften på Dronninglund Gymnasium satte nye standarder for succes, da stand-up’eren Ruben Søltoft gik ind på scenen til mere end 300 jublende elever med venner. Men forinden var der også varmet godt op af en opcomming stand-up’er Mark Lefevre fra Aarhus og Lasse Hansen, 1.d., der fik en forrygende debut på den skrå scene.

Dronninglund Gymnasium har to gange tidligere arrangeret café-aften med stand-up på programmet, og kvaliteten til trods kunne det ikke trække mere end der kunne være på lærerværelset. Men alle gode gange tre: I år kom elevrådet med Oda 3c, og Rikke 2d som udfarende kraft så på banen og satsede på Ruben Søltoft.

Han er kendt. De unge er vilde med ham, så det kom ikke som en overraskelse, at der kom mange elever – men vi havde ikke forventet 300, fortæller Rikke.

Så allerede nu er elevrådet klar på at der også til næste år skal satsets stort. Succes’en skulle gerne blive en tradition.

Programmet forløb som en tre-trins-raket stor-større-størst, så Lasse Hansen 1d lagde ud – og hvilket udlæg – med skambidte negle, halløj i sengen og forholdet til pigerne.

Urørlighedszoner eksisterer ikke for en stand-up’er, men forskellen på platheder og det små-lumre og så humoren ligger i afleveringen, timingen og glimtet i øjet. Og det sidste var der mere end rigeligt af, da Mark Lefevre serverede en over halv times lang cocktail om sig selv, sit privatliv, kærester, sex og alt der i mellem. Og det var ikke så lidt.

Så der var varmet op i salen, da Ruben Søltoft entrerede scenen og viste, hvorledes en erfaren stand-up’er kan holde 300 elever i sin hule hånd med indøvede monologer og improviserede smutveje ned til eleverne på stolerækkerne – selv når Ruben ikke sagde noget, lyttede eleverne. Pauser er meget sigende og der var på intet tidspunkt en larmende stilhed.

Det var lige ved at knibe med øl og vand, men kagerne holdt stand og klarede presset fra 300 elever, så nu ved vi, hvordan vores timing skal være til næste år. Og i elevrådet vil vi allerede nu gå i boksen for at finde et par gode navne til næste år, fortæller Oda Skjøt Christensen, der er elevrådsformand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.