Stand Up, Sys snakketøj og en mat afslutning
Skagen Festival ramte rigtigt med to ud af tre nye navne
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:43
SKAGEN: Torsdag aften var der for første gang fuldt program i Skagen Kultur og Fritidscenter, som i år lægger hus til de åbnings- og afslutningskoncerter, som tidligere år er foregået i Skagen Sportscenter (Badmintonhallen). På programmet var Carsten Knudsen, Sys Bjerre og The Rumour Said Fire. De to sidste har aldrig været på plakaten før, mens Carsten Knudsen på eget initiativ dukkede op i 2013 og spillede et par koncerter.
Carsten Knudsen har jeg ikke set i andre sammenhænge end The Julekalender og De nattergale, og jeg morede mig meget, og kan nu se, hvordan han har haft indflydelse på De Nattergales crazy komik. Det meste af showet var stand up, og så viste han indimellem, at han er dygtig på ukulele.
Sys Bjerre var uden tvivl aftenens højdepunkt. Hun snakker som hun siger alt for meget. Og hun snakker - men ikke for meget. Hendes præsentationer gav et billede af en ærlig og charmerende kunstner, som ovenikøbet er en beundringsværdig tekstforfatter. Og Sys kan lave melodier, der får hele salen til at swinge. Et rigtig godt valg af festivalen.
Det var The Rumour Said Fire derimod ikke. 90 procent at publikum udvandrede. Tilbage var spredte grupper på tribunen og en gruppe unge først i tyverne, som mest af alt mindede af det publikum, man forventer at se i Roskilde. De fik lov til at komme helt op til scenen, og havde en fest. Stor respekt for eksperimentet fra festivalens side, og for modet til at præsentere nye navne, som giver nye og moderne bud på folkemusikken men The Rumour Said Fire passede ikke til Skagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.