Tyverier

Standerhejsning i ISF på lørdag

} På lørdag starter fodboldsæsonen i Ingstrup. Når flaget er gået til tops på Ingstrup Stadion, tager de nyoprykkede serie 4-spillere og reserverne på serie 6 samt træner Ib Sivesgaard straks fat på træningen. Ingstrup Sportsforening havde en særdeles succesfuld sæson i 2003 med oprykning, kredsmesterskab og tildeling af årets sportspris. Formanden for ISF, Poul Larsen, ser derfor med ekstra spænding frem til hvordan det nybagte serie 4-hold kommer til at klare sig i den nye sæson. Efter strabadserne i vintervejret serveres der suppe i klubhuset, og Ib Sivesgaard vil fortælle om den kommende sæson. PANDRUP Gas-tyveri fra Q8 } Der er stjålet gas fra Q8-servicestationen, Bredgade 70 i Pandrup. En hængelås til gasskabet er klippet over. Der er stjålet otte 11-kilos gasflasker samt 23 fem-kilos, og de var alle fyldt med gas. GRØNHØJ Indbrud i sommerhus } Der er begået indbrud i et sommerhus på Karinavej i Grønhøj ved Ingstrup. Der er stjålet en reciever, en radio samt to dyner. Tyven er kommet ind ved at knuse en rude ved terrassedøren.