Byggeri

Stands bulldozeren

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kampesten i den ene ende og bindingsværk i den anden - så kan alle være glade.

¿Vi synes, at det er rigtig synd at vælte et sundt, gammelt hus, som har fungeret i 371 år og sagtens kunne stå i Den Gamle By ...¿ Det var ikke desto mindre det råd, som Uwe og Rikke fik, da kommunens folk havde været på besøg i deres hus i Tue - lige uden for Tilst ved Århus. Det er en smuk lille landsby med lutter gamle huse - næsten Morten Korch, men i cykelafstand fra fra den moderne verden med Bilka og byliv. Det lille hus på bare 100 kvadratmeter er bygget af kampesten i den ene ende og bindingsværk i den anden - bliktag, vinduer uden sprosser og en uautoriseret havestue. Havde huset ligget udenfor lands lov og ret, var det sikkert blevet købt af Låsby-Svendsen og lejet ud til en husvild københavner med hang til dræber-hunde, men nu ligger huset altså i Tue - det er velholdt, nærmest nuttet og vigtigst af alt: Efter 10 år er Rikke og Uwe stadig forelskede - ja, altså i huset! - Vi er begge ret romantiske. Rikke elsker kampesten, medens jeg er mest til bindingsværk, og her fik vi begge dele - endda tæt ved byen, til en rimelig pris og med bliktag! - siger en storsmilende Uwe og viser rundt på sit slot. Fra Ruder Konges tid - Huset fejler jo sådan set ikke noget, og vi er rigtigt glade for at bo her - men det er jo praktisk taget ikke isoleret og det trænger til et nyt tag - og så er der det med loftshøjden ... Hvis man er ret meget over halvanden meter, skal man bøje nakken for at komme under de mange synlige bjælker. Der er så lavt, at Rikke kan ikke øve på sin violin - buen rammer loftet, før hun rammer det høje C. Og så er hun er lidt træt af, at gæster på over 1.70 kun kan stå oprejst ét sted i huset, nemlig havestuen. Men Uwe og Rikke elsker deres ydmyge hus og vil gerne modernisere det - de har tænkt på et tal: 500.000. Men et hus fra 1636 - det var dengang kongen hed Chr. 4. og 30-års krigen rasede over Europa - bygger man jo ikke bare lige om. Der er vel en masse regler og servitutter? Tjah, svarede kommunen - men hvorfor ikke bare rive det ned og bygge et nyt? Uwe og Rikke var himmelfaldne - huset er officielt bevaringsværdigt, og de havde forventet råd og støtte og en masse restriktioner, men tanken om at sætte en buldozer på var slet ikke faldet dem ind. Det er jo næsten blasfemi - det må man da ikke, det BØR man ikke! Men det må de altså godt, hvis bare facaden falder nogenlunde ind i landsby-miljøet. Og måske er det mest fornuftigt at bygge nyt? Men hvad med føleleserne og den daglige glæde ved at leve i et hus, som har oplevet 14 konger og én dronning? Og hvad med pengene? Rikke og Uwe har to børn og er begge i den pædagogiske branche, så de er ikke rige - en halv million kan de klare, men et nyt hus koster vel nærmere et par millioner? Hyr en arkitekt Spørgsmålene stod i kø - og blev nedfældet i en mail til Stiftens Departement for Klamp, Hug og Fusk, som sendte det videre til en vis Hr. Ganshorn: Ka¿ det virkelig passe, at folk, som vil ofre penge og hjerteblod på at renovere deres ældgamle hus efter bedste evne, får den besked, at de bare kan rive lortet ned og bygge nyt? - Tjah - joh - njah - det kan det vel godt, men det må vi hellere se nærmere på, sagde Ganshorn. Han er arkitekt og ekspert i renovering af gamle huse - kulekalk, stråtag og håndbanket tegl er lige ham. Men på vejen til Tue fandt jeg ud af, at han er ikke frelst. - Der er fire måder at bygge på. Det nemmeste er at bygge nyt - man får, hvad man vil have, og det koster, hvad det koster. Så kan man renovere et gammelt hus, så det er moderne indeni , men ligner et museumsstykkeudenpå - det er flot, men dyrere end nyt. Og så kan man bygge noget gammelt om UDEN, at det bliver dyrt - det bliver som regel både grimt og noget juks. Og som den absolut sidste mulighed kan man hyre en god arkitekt ... ha, ha ... - Jo, altså - som arkitekt bør man jo kunne få enderne til at nå sammen, så huset bevarer sin sjæl og historie, men familien får en moderne og funktionel ramme om deres liv - for en husleje, som er til at betale ... Og så var vi i Tue. Konstruktivt forslag Først hyggede Ganshorn sig med Uwe, som fortalte vidt og bredt - så kom Rikke hjem og vi hyggede endnu mere. Men underneden lyttede Ganshorn målrettet - øjnene fløj rundt, og inde bag skægget noterede han sig alle detaljer om gulve (tip-top parket, men uisoleret), vægge (pap-værk), lofter (pæne bjælker, knastfrie lister) - rummenes placering, brug, lofthøjde - og så var der taget: Pap med blik ovenpå - trænger til fornyelse og isolering, men det fylder og tager plads fra de små rum ovenpå, og kan spær og vægge bære? Og så videre. Så var hyggen forbi. Ganshorn blev barsk - på den gode måde: - Vi må prioritere! I kan ikke både få sænket gulvene, nyt tag, nye vinduer og isoleret over det hele - det trækker en masse andre ting med sig, så kommunens folk kan hænde at få ret: Det er billigere at bygge nyt. Men jeg har et forslag! - Istedet for at sænke gulvene i hele huset, fjerner vi loftet over den store stue i midten, som derefter bliver køkken-alrum med nye sprossevinduer, fransk dør og masser af lys og luft. Derved ryger soveværelset, som vi rykker ud i bryggerset ved siden af badet. - Så skal der gøres noget ved taget - oprindeligt var det strå, så blev det pap og siden blikplader - vi går tilbage til pap, men med lodrette lister og nye Velux vinduer. Det får et moderne, men beskedent og enkelt udtryk, som vil klæ¿ huset - og frem for alt er det så let, at det kan lægges ovenpå de eksisterende spær og lægter og uden at belaste væggene. Vi lægger ekstra isolering under, så tagets tykkelse og udhænget øges lige tilpas - og så trækker vi det ud over havesteuen, så den bliver bedre integreret i huset. - Og hvis I får tid og råd kan gulvet i det tidligere køkken bagefter sænkes til havestuens niveau, så I får en ny stor stue - og hovedhøjde i det meste af huset. - Hva¿ siger I til det? Men stadig smuk Uwe og Rikke sagde ikke så meget - i begyndelsen. Men så livede de op. Huset var jo reddet - for en halv million eller hva¿? Jo, det var ligesom ideen: At sænke gulvene i hele huset vil være økonomisk selvmord. At hæve loftet og skabe et centralt køkken-alrum koster til gengæld kun en brøkdel, men løser langt hen ad vejen problemet. Her - med flere meter til loftet - vil familien nemlig opholde sig en stor del af tiden: Uwe skræller kartofler, ungerne hopper i trampolin og Rikke øver sig på sin violin - den duknakkede fornemmelse af aldrig at kunne strække sig helt ud er fortid. Og et let paptag med Velux-vinduer og ekstra isolering kan laves uden forstærkning af væggene, uden at skifte spær og lægter og uden at berøre værelserne på indvendig side. Og derfor billigt. Det vil tilføre det ydmyge hus nedenunder en fornemmelse af nutid og kvalitet - som en gammel pariserinde, der sejler hen ad fortorvet med klirrende smykker og en kæmpe ny hat: Ja, gu¿ er jeg da ikke ny, men engang var jeg både ung og smuk - nu er jeg bare smuk! Skal huset i Tue væltes? Næppe. Rikke, Uwe og det lille hus synes skabt for hinanden, og mødet med Ganshorn og hans ideer tændte lys i deres øjne. Sådan et møde ¿på åstedet¿ efterfulgt af en skitse, som den du ser her på siden, koster hos de fleste arkitekter 3-5.000 kr. Hvis du vil have fat i Ganshorn har han telefon 64 41 90 77.